Rettens kendelse (Tredje Afdeling) af 23. september 2011 – Vivendi mod Kommissionen

(Sag T-568/10)

»Annullationssøgsmål – Kommissionens afslag på at handle over for en medlemsstat som følge af en påstået tilsidesættelse af artikel 106 TEUF – ingen anfægtelig retsakt – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – Kommissionens afslag på at foretage en undersøgelse af en klage, hvorved den er blevet opfordret til at handle i medfør af artikel 106, stk. 3, TEUF – ikke omfattet – afvisning (art. 106, stk. 3, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens direktiv 2002/77) (jf. præmis 16-18, 25 og 26)

2.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – Kommissionens afslag på at foretage en undersøgelse af en klage, hvorved den er blevet opfordret til at handle i medfør af artikel 106, stk. 3, TEUF – tilsidesættelse af princippet om sammenhængen i Unionens forskellige politikker – tilsidesættelse af adgangen til effektive retsmidler – foreligger ikke – afvisning (art. 7 TEUF og art. 106, stk. 3, TEUF) (jf. præmis 19)

3.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – Kommissionens afslag på at foretage en undersøgelse af en klage, hvorved den er blevet opfordret til at handle i medfør af artikel 106, stk. 3, TEUF – tilsidesættelse af direktiv 2002/77 – foreligger ikke – afvisning (art. 106, stk. 3, TEUF; Kommissionens direktiv 2002/77) (jf. præmis 22-24)

Angående

Påstand om annullation af beslutning indeholdt i Kommissionens skrivelse af 1. oktober 2010, hvorved Kommissionen meddelte sagsøgeren sit afslag på at undersøge den klage, som var indgivet den 2. marts 2009 med henblik på indledning af en traktatbrudsprocedure i medfør af artikel 226 EF vedrørende Den Franske Republiks tilsidesættelse af direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EUT L 249, s. 21) og som følge heraf af artikel 86, stk. 1, EF, idet France Télécom er blevet indrømmet en reguleringsmæssig fordel.

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Det er ufornødent at træffe afgørelse om de af Den Franske Republik og France Télécom fremsatte interventionsbegæringer.

3) Vivendi bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.