Language of document :

Sag anlagt den 16. december 2010 - Vivendi mod Kommissionen

(Sag T-567/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Vivendi (Paris, Frankrig) (ved advokaterne O. Fréget, J.-Y. Ollier og M. Struys)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den foreliggende sag antages til realitetsbehandling.

Kommissionens afgørelse af 1. oktober 2010, hvormed den har afvist den af Vivendi den 2. marts 2009 indgivne klage (registreret under nr. 2009/4269) over Den Franske Republiks tilsidesættelse af direktiv 2002/77/EF af 16. december 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og som følge heraf tilsidesættelse af artikel 106 TEUF ved tildeling af en bestemmelsesmæssig fordel på området for fastsættelse af niveauet for telefonabonnement, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sin sag har sagsøgeren for så vidt angår realiteten gjort tre anbringender gældende:

1.    Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, idet Kommissionen har begrænset sig til en summarisk undersøgelse af den af sagsøgeren forelagte klage.

2.    Det andet anbringende vedrører en retlig fejl for så vidt angår vurderingen af begrebet særlige eller eksklusive rettigheder i forhold til direktiv 2002/77/EF 1 og i forhold til artikel 106, stk. 3, TEUF.

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke kan undlade at sanktionere den omstændighed, at Den Franske Republik har tildelt en bestemmelsesmæssig fordel til France Télécom ved fastsættelse af tariffen for telefonabonnement i forbindelse med forsyningspligtydelser på et niveau, der udelukker ethvert udbud af tjenesteydelser, der konkurrerer med France Télécoms tjenesteydelser, under henvisning til den omstændighed, at ingen privat operatør er fremkommet med anmodning om at fjerne den bestemmelsesmæssige fordel.

Sagsøgeren har subsidiært gjort gældende, at sådanne anmodninger er blevet fremsat.

3.    Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl og et åbenbart fejlskøn hvad angår udstrækningen af de forpligtelser for den nationale lovgiver, der udløber af direktiver på området for elektronisk kommunikation, idet medlemsstatens adfærd ikke kan undskyldes med, at lovgivningen er utilstrækkelig eller unøjagtig.

____________

1 - Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 249, s. 21).