Language of document :

Sag anlagt den 15. december 2010 - Ertmer mod KHIM - Caterpillar (erkat)

(Sag T-566/10)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Jutta Ertmer (Tatsungen, Tyskland) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og C. Eckhartt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Caterpillar, Inc (Illinois, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 7. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 270/2010-1) annulleres.

Den af Caterpillar Inc. iværksatte klage til prøvelse af afgørelse truffet den 8. januar 2010 af annullationsafdelingen ved Harmoniseringskontoret i ugyldighedssag nr. 2504 forkastes.

Harmoniseringskontoret og Caterpiller - for så vidt som dette selskab ønsker at deltage i proceduren - tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket "erkat" for varer i klasse 7 og 42

Indehaver af EF-varemærket: Jutta Ertmer

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Caterpillar Inc.

Grundlag, der er påberåbt til støtte for ugyldighedsbegæringen: I henhold til artikel 53, stk. 1, litra a), var ansøgningen baseret på det nationale ordmærke og EF-ordmærket "CAT" samt det nationale figurmærke og EF-figurmærket, som indeholder ordet "CAT" for varer og tjenesteydelser i klasse 7 og 42

Annullationsafdelingens afgørelse: Afvisning af ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8 sammenholdt med artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009 1, eftersom det ikke fremgår af den anfægtede afgørelse, hvilket ældre varemærke eller hvilke ældre varemærker appelkammeret har lagt til grund for sin afgørelse om at i mødekomme den anden parts begæring, og idet en væsentlig del af begrundelsen for afgørelsen er blevet kopieret fra en anden afgørelse, tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009, eftersom der ikke foreligger nogen risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker, og tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, sammenholdt med artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009, eftersom de ældre figurmærker ikke hare noget renommé, og der ikke kan drages nogen utilbørlig fordel af eller forekomme nogen utilbørlig udnyttelse af disse varemærkers særpræg eller renommé.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1).