Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 1. april 2003 i sag T-13/01, Daniele Riva mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

[Midlertidig ansættelse ( formaliteten ( akt, der indeholder et klagepunkt ( overholdelse af vedtægtens frister ( anden forlængelse af en midlertidig ansættelseskontrakt ( artikel 2, litra d), artikel 8 og 47 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte]

    (Processprog: italiensk)

I sag T-13/01, Daniele Riva, tidligere midlertidigt ansat ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Leggiuno (Italien), ved avocats B. Nascimbene og M. Condinanzi, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: F. Clotuche-Duvieusart og M.A. Dal Ferro), angående en påstand om annullation af beslutningen af 28. september 2000, hvorved den myndighed, som har beføjelse til at indgå ansættelseskontrakter, afviste den klage, som sagsøgeren havde indgivet med henblik på at få fastslået, at hendes ansættelsesforhold ved Kommissionen var en ansættelse på ubestemt tid som følge af, at en midlertidig ansættelseskontrakt, som omhandlet i artikel 2, litra d), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, var blevet forlænget mere end en gang med de virkninger, som er anført i disse vilkårs artikel 8, sidste afsnit, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. García-Valdecasas, og dommerne P. Lindh og J.D. Cooke; justitssekretær: H. Jung, den 1. april 2003 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)Sagen afvises.

2)Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EFT C 95 af 24.3.2001.