Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgerichts Duisburg (Tyskland) den 7. december 2023 – FD mod Mercedes-Benz Group AG
(Sag C-751/23, Mercedes-Benz Group)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Duisburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: FD
Sagsøgt: Mercedes-Benz Group AG
Præjudicielle spørgsmål
Kan beføjelserne for en civil domstol i en EU-medlemsstat til i sager, hvor der er udstedt en EF-typegodkendelse for en type motorkøretøj, at tilkende køberen af et motorkøretøj, som ifølge fabrikantens oplysninger er fremstillet og bragt i omsætning på grundlag af denne EF-typegodkendelse, ret til erstatning, navnlig over for sælgeren og/eller fabrikanten, med den begrundelse, at det pågældende køretøj – som følge af visse omstændigheder på grund af manglende overensstemmelse med den godkendte type og/eller på grund af, at selve EF-typegodkendelsen er retsstridig – ikke lever op til kravene i EU-retten, uden at den EF-typegodkendelse, på grundlag af hvilken dette køretøj er fremstillet og bragt i omsætning, har været genstand for en retligt bindende erklæring fra en af de myndigheder, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2018/858 , hvorefter det pågældende køretøj som følge af netop disse omstændigheder og netop af disse grunde – dvs. manglende overensstemmelse med den godkendte type og/eller, at selve EF-typegodkendelsen er retsstridig – ikke opfylder kravene i EU-retten, ophæves eller i det mindste begrænses?1
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:
I præcist hvilke tilfælde og nøjagtigt i hvilket omfang er de civile domstole i en medlemsstat forhindret i at tilkende køberen af et motorkøretøj, som ifølge fabrikantens oplysninger er fremstillet og bragt i omsætning på grundlag af denne EF-typegodkendelse, ret til erstatning, navnlig over for sælgeren og/eller fabrikanten, med den begrundelse, at det pågældende køretøj – som følge af visse omstændigheder på grund af manglende overensstemmelse med den godkendte type og/eller på grund af, at selve EF-typegodkendelsen er retsstridig – ikke lever op til kravene i EU-retten?
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:
Fastsætter EU-retten regler om fordeling af oplysningspligten og bevisbyrden, lempelser af bevisbyrden og parternes forpligtelser i forbindelse med bevisoptagelsen vedrørende opfyldelse af betingelserne for, at en civil domstol i en medlemsstat har beføjelse til at tilkende køberen af et motorkøretøj ret til erstatning med den begrundelse, at det pågældende køretøj – som følge af visse omstændigheder på grund af manglende overensstemmelse med den godkendte type og/eller på grund af, at selve EF-typegodkendelsen er retsstridig – ikke lever op til kravene i EU-retten, i et civilt søgsmål mellem køberen af et køretøj og dets fabrikant, der også har solgt dette til køberen, vedrørende fabrikantens erstatningspligt over for køberen?
Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, og for så vidt som der findes regler i henhold til EU-retten:
Hvordan skal oplysningspligten fordeles i henhold til EU-retten?
Hvordan skal bevisbyrden fordeles i henhold til EU-retten?
Skal der navnlig ske lempelser af bevisbyrden for den ene eller den anden af parterne? I bekræftende fald: Hvilke?
Er den ene eller den anden af parterne i forbindelse med bevisoptagelsen vedrørende de pågældende betingelser underlagt forpligtelser? I bekræftende fald: Hvilke? Såfremt der foreligger forpligtelser: Hvilke retsvirkninger er der i henhold til EU-retten knyttet til den ene eller den anden af parternes manglende opfyldelse af disse forpligtelser?
Kan beføjelserne for en civil domstol i en EU-medlemsstat til i sager, hvor der foreligger en retligt bindende erklæring fra en af de myndigheder, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2018/858, hvorefter et køretøj som følge af visse omstændigheder – på grund af manglende overensstemmelse med den godkendte type og/eller på grund af, at selve EF-typegodkendelsen er retsstridig – ikke lever op til kravene i EU-retten, at nægte køberen af dette motorkøretøj ret til erstatning over for sælgeren og/eller fabrikanten, med den begrundelse, at det pågældende motorkøretøj modsat opfattelsen i denne retligt bindende erklæring af faktiske og/eller retlige grunde rent faktisk opfylder de EU-retlige krav, ophæves eller i det mindste begrænses?
Såfremt spørgsmål 5 besvares bekræftende:
I præcist hvilke tilfælde og nøjagtigt i hvilket omfang er de civile domstole i en medlemsstat forhindret i at nægte køberen af dette motorkøretøj ret til erstatning over for sælgeren og/eller fabrikanten heraf med den begrundelse, at det pågældende motorkøretøj modsat opfattelsen i denne retligt bindende erklæring af faktiske og/eller retlige grunde rent faktisk opfylder de EU-retlige krav?
Navnlig: Omfatter begrænsningen af beføjelserne for den civile domstol i en medlemsstat i disse tilfælde kun en nægtelse af retten til erstatning af faktiske grunde eller kun en nægtelse af retten til erstatning af retlige grunde eller såvel en nægtelse af erstatningskravet på grundlag af faktiske grunde som en nægtelse af retten til erstatning af retlige grunde?
Under hvilke omstændigheder finder de grænser for udstødningsemissioner, der er fastsat i forordning (EF) nr. 715/2007 , anvendelse på motorkøretøjer, der er omfattet af Euro 5-normen for udstødningsgas?1
For så vidt som der ifølge indholdet af svarene på spørgsmål 1-6 kommer sager i betragtning, hvor en civil domstol i en medlemsstat har beføjelse til i en retstvist mellem køberen af et motorkøretøj og dets fabrikant og/eller sælger vedrørende et erstatningskrav fra førstnævnte mod sidstnævnte på grund af en angivelig manglende overensstemmelse mellem køretøjets beskaffenhed og EU-rettens krav at foretage en selvstændig konstatering af, om det pågældende køretøj opfylder EU-rettens krav om overholdelse af grænseværdier for udstødningsemissioner:
Fastsætter EU-retten regler om fordeling af bevisbyrden, lempelser af bevisbyrden og parternes forpligtelser i forbindelse med bevisoptagelsen vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt udstødningsemissionerne fra motorkøretøjer – under de betingelser, hvorunder de for køretøjerne fastsatte grænseværdier, skal overholdes – overholder disse grænser, i forbindelse med en civil retstvist mellem køberen af et køretøj og dets fabrikant om et erstatningskrav fra førstnævnte mod sidstnævnte med den begrundelse, at køretøjet angiveligt overskrider de lovbestemte grænser for udstødningsemissioner under betingelser, hvor grænserne skal overholdes?
Såfremt spørgsmål 8 besvares bekræftende, og for så vidt som der findes regler i henhold til EU-retten:
Hvordan skal bevisbyrden fordeles i henhold til EU-retten?
Skal der navnlig ske lempelser af bevisbyrden for den ene eller anden af parterne? I bekræftende fald: Hvilke?
Er den ene eller den anden af parterne i forbindelse med bevisoptagelsen underlagt forpligtelser? I bekræftende fald: Hvilke?
Såfremt der foreligger forpligtelser: Hvilke retsvirkninger er der i henhold til EU-retten knyttet til den ene eller den anden af parternes manglende opfyldelse af disse forpligtelser?
Er der i forhold til ovenstående forskelle mellem, om erstatningssøgsmålet støttes på et kontraktbrud eller på en ansvarspådragende handling, og i givet fald hvilke?
Kan en anordning i et motorkøretøj, som registrerer temperaturen, køretøjets hastighed, motorens omdrejningstal (rpm), det anvendte gear, vakuum i indsugningsmanifolden eller andre parametre med henblik på afhængigt af resultatet af denne efterprøvning at ændre parametrene for forbrændingsprocessen i motoren, også reducere effektiviteten af emissionsbegrænsningssystemet som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007 og derfor udgøre en manipulationsanordning som omhandlet i forordningens artikel 3, nr. 10), når den ændring af forbrændingsprocessens parametre, som resultatet af efterprøvningen af anordningen medfører, på den ene side øger emissionerne af et eller flere skadelige stoffer, f.eks. nitrogenoxider, men samtidig på den anden side reducerer emissionerne af et eller flere andre skadelige stoffer, f.eks. partikler, kulbrinter, kulilte og/eller kuldioxid?
Såfremt spørgsmål 10 besvares bekræftende:
Under hvilke betingelser udgør anordningen i et sådant tilfælde en manipulationsanordning?
Kan et gearskifte eller et styringssystem i et motorkøretøj, som ved at bevirke en ændring af forbrændingsprocessens parametre på den ene side ganske vist øger emissionerne af et eller flere skadelige stoffer, f.eks. nitrogenoxider, men samtidig på den anden side reducerer emissionerne af et eller flere andre skadelige stoffer, f.eks. partikler, kulbrinter, kulilte og/eller kuldioxid, være forbudt i henhold til EU-retten ud fra andre betragtninger end, at der foreligger en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007.
Såfremt spørgsmål 12 besvares bekræftende:
Under hvilke omstændigheder er dette tilfældet?
Såfremt spørgsmål 10 besvares bekræftende:
Er det i henhold til artikel 5, stk. 2, litra a), andet punktum, i forordning nr. 715/2007 tilladt at anvende en manipulationsanordning som omhandlet i forordningens artikel 3, nr. 10), selv om den ikke er nødvendig for at beskytte motoren mod beskadigelse eller havari, men ikke desto mindre er nødvendig for at garantere en sikker brug af motorkøretøjet?
For så vidt som der ifølge indholdet af svarene på spørgsmål 1-6 kommer sager i betragtning, hvor en civil domstol i en medlemsstat har beføjelse til i en retstvist mellem køberen af et køretøj og dets fabrikant og/eller sælger om et erstatningskrav fra førstnævnte mod sidstnævnte på grund af en angivelig manglende overensstemmelse mellem køretøjets beskaffenhed og EU-rettens krav at foretage en selvstændig konstatering af, om det pågældende køretøj opfylder EU-rettens krav med hensyn til de gear og styresystemer, der er installeret deri,
og
såfremt spørgsmål 10 samtidigt desuden besvares bekræftende:
Findes der i EU-retten regler om bevisbyrde, lettelser af bevisbyrden og parternes forpligtelser i forbindelse med bevisoptagelse i en civil retstvist mellem køberen af et køretøj og dets fabrikant om et erstatningskrav fra førstnævnte mod sidstnævnte på grund af en forbudt manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007, som angiveligt er installeret køretøjet, for så vidt som de faktiske omstændigheder, som manipulationsanordningens eksistens og dens ulovlighed er baseret på, er omtvistet mellem parterne, når fabrikanten også samtidig er den, som køberen har købt køretøjet af?
Såfremt spørgsmål 15. besvares bekræftende, og for så vidt som der findes regler i henhold til EU-retten:
Hvordan skal bevisbyrden da fordeles i henhold til EU-retten?
Skal der navnlig ske lempelser af bevisbyrden for den ene eller anden af parterne? I bekræftende fald: Hvilke?
Er den ene eller den anden af parterne i forbindelse med bevisoptagelsen underlagt forpligtelser? I bekræftende fald: Hvilke?
Såfremt der foreligger forpligtelser: Hvilke retsvirkninger er der i henhold til EU-retten knyttet til den ene eller den anden af parternes manglende opfyldelse af disse forpligtelser?
Er der i forhold til ovenstående forskelle mellem, om erstatningssøgsmålet støttes på et kontraktbrud eller på en ansvarspådragende handling, og i givet fald hvilke?
For så vidt som der ifølge indholdet af svarene på spørgsmål 1-6 kommer sager i betragtning, hvor en civil domstol i en medlemsstat har beføjelse til i en retstvist mellem køberen af et køretøj og dets fabrikant og/eller sælger om et erstatningskrav fra førstnævnte mod sidstnævnte på grund af en angivelig manglende overensstemmelse mellem køretøjets beskaffenhed og EU-rettens krav at foretage en selvstændig konstatering af, om det pågældende køretøj opfylder EU-rettens krav med hensyn til de gear og styresystemer, der er installeret deri,
og
såfremt spørgsmål 12 samtidigt desuden besvares bekræftende:
Findes der i EU-retten regler om fordeling af bevisbyrden, lettelser af bevisbyrden og parternes forpligtelser i forbindelse med bevisoptagelsen i en civil retstvist mellem køberen af et motorkøretøj og dets fabrikant vedrørende et erstatningskrav fra førstnævnte mod sidstnævnte på grund af et gearskifte eller styringssystem, der angiveligt er installeret i køretøjet, som, selv om det ikke kan kvalificeres som en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007, skulle være ulovligt af andre årsager, for så vidt som de faktiske omstændigheder, som gearskiftets eller styringssystemets eksistens og deres ulovlighed er baseret på, er omtvistet mellem parterne, når fabrikanten også samtidig er den, som køberen har købt køretøjet af?
Såfremt spørgsmål 17. besvares bekræftende, og for så vidt som der findes regler i henhold til EU-retten:
Hvordan skal bevisbyrden da fordeles i henhold til EU-retten?
Skal der navnlig ske lempelser af bevisbyrden for den ene eller anden af parterne? I bekræftende fald: Hvilke?
Er den ene eller den anden af parterne i forbindelse med bevisoptagelsen underlagt forpligtelser? I bekræftende fald: Hvilke?
Såfremt der foreligger forpligtelser: Hvilke retsvirkninger er der i henhold til EU-retten knyttet til den ene eller den anden af parternes manglende opfyldelse af disse forpligtelser?
Er der i forhold til ovenstående forskelle mellem, om erstatningssøgsmålet støttes på et kontraktbrud eller på en ansvarspådragende handling, og i givet fald hvilke?
Har bestemmelserne i direktiv 2007/46/EF , især artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, første afsnit, artikel 3, nr. 36), og de bestemmelser, som medlemsstaterne skal vedtage på grundlag heraf, også til formål at beskytte den enkelte køber af et motorkøretøj, uanset hvem han har købt køretøjet af – også over for dets fabrikant – mod altid eller i det mindste i visse tilfælde at foretage et for ham økonomisk ufordelagtigt køb af et motorkøretøj, der ikke opfylder kravene i EU-retten, og som han ikke ville have foretaget, hvis han havde vidst, at køretøjet ikke opfyldte kravene i EU-retten, fordi han ikke ønskede at gøre det, og ligeledes mod, selv kun delvist, at blive fastholdt i dette køb og, selv kun delvist, at skulle bære konsekvenserne heraf, samt derudover imod at blive belastet med omkostninger, der med rimelighed er opstået derved, at han kræver en fuldstændig fritagelse fra et sådant utilsigtet køb? Hvis dette kun er tilfældet i visse tilfælde og/eller kun i begrænset omfang: I hvilke tilfælde og/eller i hvilket omfang er dette tilfældet?1
Skal fabrikanten af et køretøj – uanset besvarelsen af ovenstående spørgsmål 19 – af andre årsager i henhold til EU-retten i tilfælde af dennes overtrædelse af de bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 3, nr. 36), i direktiv 2007/46, i form af fabrikanten af køretøjets overtrædelse af forbuddet mod at udstede en forkert typeattest, altid eller i det mindste i visse tilfælde være forpligtet til at friholde køberen fuldt ud – uanset hvem han har købt køretøjet af – for følgerne af, at han på grundlag af denne overtrædelse har foretaget et for ham økonomisk ufordelagtigt køb af et motorkøretøj, der ikke opfylder EU-rettens krav, og som han ikke ville have ønsket at købe, hvis han havde vidst, at det ikke opfyldte EU-rettens krav, og således navnlig, hvis køberen anmoder herom, at godtgøre ham omkostningerne ved købet af køretøjet, herunder i givet fald til gengæld for udlevering og overdragelse af køretøjet og under modregning af værdien af eventuelle andre fordele, som køberen har opnået som følge af købet af køretøjet, og derudover godtgøre køberen de omkostninger, som han med rimelighed har afholdt for at gøre kravet om godtgørelse af udgifterne til køb af køretøjet gældende? Hvis dette kun er tilfældet i visse tilfælde og/eller i begrænset omfang: I hvilke tilfælde og/eller i hvilket omfang er dette tilfældet?
Såfremt det første spørgsmål under spørgsmål 19 kun besvares bekræftende i visse tilfælde:
Fastsætter EU-retten regler om fordeling af bevisbyrden, lempelser af bevisbyrden og parternes forpligtelser i forbindelse med bevisoptagelsen vedrørende opfyldelsen af betingelserne for, at der foreligger en sag, hvor bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46 af 5. september 2007, især artikel 18, stk. 1, og artikel 3, nr. 36), heri, og de bestemmelser, som medlemsstaterne skal vedtage på grundlag heraf, også har til formål beskytte den enkelte køber af et motorkøretøj over for dets fabrikant mod at foretage et for ham økonomisk ufordelagtigt køb af et motorkøretøj, der ikke opfylder kravene i EU-retten, og som han ikke ville have foretaget, hvis han havde vidst, at køretøjet ikke opfyldte kravene i EU-retten, fordi han ikke ønskede at gøre det, og ligeledes mod, selv kun delvist, at blive fastholdt i købet, og, selv kun delvist, at skulle bære konsekvenserne heraf, samt derudover mod at blive belastet med omkostninger, som han med rimelighed har afholdt for at kræve en fuldstændig fritagelse fra et sådant uønsket køb i en civil retstvist mellem køberen af et køretøj og dets fabrikant, mod hvem der i netop denne egenskab er rejst krav om erstatning fra førstnævnte mod sidstnævnte på grund af køretøjets hævdede ulovlige beskaffenhed?
Såfremt spørgsmål 21. besvares bekræftende, og for så vidt som der findes regler i henhold til EU-retten:
Hvordan skal bevisbyrden da fordeles i henhold til EU-retten?
Skal der navnlig ske lempelser af bevisbyrden for den ene eller anden af parterne? I bekræftende fald: Hvilke?
Er den ene eller den anden af parterne i forbindelse med bevisoptagelsen underlagt forpligtelser? I bekræftende fald: Hvilke?
Såfremt der foreligger forpligtelser: Hvilke retsvirkninger er der i henhold til EU-retten knyttet til den ene eller den anden af parternes manglende opfyldelse af disse forpligtelser?
Såfremt det første spørgsmål under spørgsmål 20 kun besvares bekræftende i visse tilfælde:
Fastsætter EU-retten regler om fordeling af bevisbyrden, lempelser af bevisbyrden og parternes forpligtelser i forbindelse med bevisoptagelsen vedrørende opfyldelsen af betingelserne for, at der foreligger en sag, hvor fabrikanten af et køretøj – af andre årsager i henhold til EU-retten end de i spørgsmål 19 beskrevne – i tilfælde af dennes overtrædelse af de bestemmelser, som medlemsstaterne har vedtaget på grundlag af artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 3, nr. 36), i direktiv 2007/46, i form af fabrikanten af køretøjets overtrædelse af forbuddet mod at udstede en forkert typeattest, skal være forpligtet til at friholde køberen fuldt ud for følgerne af, at han på grundlag af denne overtrædelse har købt et motorkøretøj, der ikke opfylder EU-rettens krav, og som han ikke ville have ønsket at købe, hvis han havde vidst, at det ikke opfyldte EU-rettens krav, og således navnlig, hvis køberen anmoder herom, at godtgøre ham omkostningerne ved købet af køretøjet, herunder i givet fald til gengæld for udlevering og overdragelse af køretøjet og under modregning af værdien af eventuelle andre fordele, som køberen har opnået som følge af købet af køretøjet, og derudover godtgøre køberen de omkostninger, som han med rimelighed har afholdt for at gøre kravet om godtgørelse af udgifterne til køb af køretøjet gældende i en civil retstvist mellem køberen af et køretøj og dets fabrikant, mod hvem der i netop denne egenskab er rejst krav om erstatning fra førstnævnte mod sidstnævnte på grund af køretøjets hævdede ulovlige beskaffenhed?
Såfremt spørgsmål 23. besvares bekræftende, og for så vidt som der findes regler i henhold til EU-retten:
Hvordan skal bevisbyrden da fordeles i henhold til EU-retten?
Skal der navnlig ske lempelser af bevisbyrden for den ene eller anden af parterne? I bekræftende fald: Hvilke?
Er den ene eller den anden af parterne i forbindelse med bevisoptagelsen underlagt forpligtelser? I bekræftende fald: Hvilke?
Såfremt der foreligger forpligtelser: Hvilke retsvirkninger er der i henhold til EU-retten knyttet til den ene eller den anden af parternes manglende opfyldelse af disse forpligtelser?
I tilfælde, hvor fabrikanten – som følge af dennes udstedelse af en typeattest til køberen af et køretøj, af hvilken attest det fejlagtigt fremgår, at køretøjet på tidspunktet for dets fremstilling var i overensstemmelse med alle retsakter – som udgangspunkt er forpligtet til at yde erstatning, fastsætter EU-retten da, at køberen af køretøjet skal tilkendes et en minimumserstatning fra fabrikanten med forbehold for modregning af de fordele, der er opnået ved købet, selv om køberen uden hensyntagen til udligningen af fordelene rent faktisk ikke har lidt nogen skade – eller kun har lidt en mindre skade? Såfremt dette kun er tilfældet i visse tilfælde: I hvilke tilfælde foreligger der en sådan forpligtelse?
Såfremt spørgsmål 25 i hvert fald i visse tilfælde skal besvares bekræftende:
Hvad er størrelsen af den minimumserstatning, der skal tilkendes med forbehold af modregningen af de ved købet opnåede fordele?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30.5.2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT 2018, L 151, s. 1).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20.6.2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s. 1).
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5.9.2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv) (EUT 2007, L 263, s. 1).