Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 22. april 2020 –
Yodel Delivery Network
(Sag C-692/19) (1)
»Præjudiciel forelæggelse – Domstolens procesreglement, artikel 99 – direktiv 2003/88/EF – tilrettelæggelse af arbejdstiden – begrebet »arbejdstager« – pakkedistributionsvirksomhed – kvalifikation af bude ansat på grundlag af en aftale om tjenesteydelser – budets mulighed for at ansætte underleverandører og for samtidigt at levere lignende tjenesteydelser til tredjemand«
1. Præjudicielle spørgsmål – besvarelse, der klart kan udledes af retspraksis – anvendelse af procesreglementets artikel 99
(Art. 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 99)
(jf. præmis 21)
2. Socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – direktiv 2003/88 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden – begrebet arbejdstager – uafhængig entreprenør, der kan anvende underentreprenører eller vikarer, acceptere eller ikke acceptere de forskellige opgaver, som tilbydes af dennes angivelige arbejdsgiver, levere sine serviceydelser til enhver tredjemand og fastsætte sine egne arbejdstider– ikke omfattet – betingelser – den nationale rets efterprøvelse
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88)
(jf. præmis 27-32 og 38-45 samt konkl.)
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en person, der er ansat af sin angivelige arbejdsgiver på grundlag af en aftale om tjenesteydelser, hvori det præciseres, at vedkommende er uafhængig entreprenør, kvalificeres som »arbejdstager« som omhandlet i dette direktiv, når vedkommende har mulighed for:
– at anvende underleverandører eller vikarer til at udføre den tjenesteydelse, som vedkommende er ansat til at levere
– at acceptere eller ikke at acceptere de forskellige opgaver, som tilbydes af dennes angivelige arbejdsgiver, eller for ensidigt at fastsætte et maksimalt antal opgaver
– at levere sine serviceydelser til enhver tredjemand, herunder til direkte konkurrenter til den angivelige arbejdsgiver, og
– at fastsætte sine egne arbejdstider inden for visse parametre samt at organisere sin tid for at tilpasse sig sine personlige behov frem for alene at tilpasse sig den angivelige arbejdsgivers behov
dels når denne persons uafhængighed ikke synes fiktiv, dels når der ikke kan godtgøres noget underordnelsesforhold mellem den nævnte person og dennes angivelige arbejdsgiver. Imidlertid tilkommer det den forelæggende ret, under hensyn til samtlige relevante forhold vedrørende denne samme person samt til den økonomiske aktivitet, som denne udøver, at foretage en kvalifikation af denne under hensyn til direktiv 2003/88.