Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal administratif (Luxembourg) den 5. marts 2021 – A, B og C, lovligt repræsenteret af sine forældre mod Ministre de l’Immigration et de l’Asile

(Sag C-153/21)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal administratif

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: A, B og C, lovligt repræsenteret af sine forældre

Sagsøgt: Ministre de l’Immigration et de l’Asile

Præjudicielt spørgsmål

Kan artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32/EU 1 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, sammenholdt med artikel 23 i direktiv 2011/95/EU om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse samt med artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 2 , fortolkes således, at bestemmelsen tillader, at en ansøgning om international beskyttelse, som er blevet indgivet af et mindreårigt barns forældre i barnets navn og på dets vegne i en anden medlemsstat (her Luxembourg) end den, der tidligere har indrømmet international beskyttelse alene til barnets forældre og dets brødre og søstre (her Grækenland), kan afvises med den begrundelse, at myndighederne i det land, der har indrømmet international beskyttelse til sidstnævnte inden deres udrejse og barnets fødsel, har givet tilsagn om, at barnet ved sin ankomst og de øvrige familiemedlemmers tilbagevenden kan opnå opholdstilladelse og nyde de samme fordele, som dem, der indrømmes personer med international beskyttelse, hvorimod disse imidlertid ikke har bekræftet, at han personligt vil opnå status som person med international beskyttelse?

____________

1     EUT 2013, L 180, s. 60.

2     EUT 2011, L 337, s. 9.