Language of document : ECLI:EU:T:2006:287





Rettens dom (Anden Afdeling) af 3. oktober 2006 – Hewlett-Packard mod Kommissionen

(sag T-313/04)

»Afslag på godtgørelse af toldskyld – annullationssøgsmål – import af printere og printerpatroner hidrørende fra Singapore – særlig situation – billighedsklausul – artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92«

1.                     Institutionernes retsakter – tidsmæssig anvendelse – umiddelbar anvendelse af en ny procedureregel – en materielretlig regels tilbagevirkende gyldighed – betingelser (Rådets forordning nr. 3093/95; Kommissionens forordning nr. 3009/95) (jf. præmis 53)

2.                     De Europæiske Fællesskabers egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter (Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 905) (jf. præmis 55-61)

3.                     Fællesskabsret – principper – retssikkerhed – fællesskabsbestemmelser (jf. præmis 66)

4.                     Fællesskabsret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser (jf. præmis 72 og 73)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning REM 06/02 af 7. april 2004, hvori det meddeltes de tyske myndigheder, at der ikke skulle foretages godtgørelse af toldskyld over for sagsøgeren vedrørende printere og printerpatroner hidrørende fra Singapore.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.