Language of document :

Sag anlagt den 7. november 2011 - Oetker Nahrungsmittel mod KHIM (La qualité est la meilleure des recettes)

(Sag T-570/11)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Dr. August Oetker Nahrungsmittel KG (Bielefeld, Tyskland) (ved advokat F. Graf von Stosch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 8. juli 2011 af Det Udvidede Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1798/2010-G) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "La qualité est la meilleure des recettes" for varer i klasse 16, 29, 30 og 32

Undersøgerens afgørelse: Delvist afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009, da det pågældende EF-varemærke har fornødent særpræg.

____________