Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van koophandel Brussel (Belgien) den 28. april 2011 - Det Europæiske Fællesskab ved Europa-Kommissionen mod Otis NV m.fl.

(Sag C-199/11)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van koophandel Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger:    Det Europæiske Fællesskab ved Europa-Kommissionen

Sagsøgt:    Otis NVKone Belgium NVSchindler NV ThyssenKrupp Liften Ascenseurs NVGeneral Technic-Otis Sàrl Kone Luxembourg Sàrl Schindler Sàrl ThyssenKrupp Ascenseurs Luxembourg Sàrl

Præjudicielle spørgsmål

1)    a) I traktatens artikel 282, nu [artikel 335 TEUF], bestemmes, at Unionen repræsenteres af Kommissionen; artikel 335 TEUF på den ene side og finansforordningens artikel 103 og 104 på den anden side bestemmer, at Unionen repræsenteres af hver af institutionerne for så vidt angår de administrative spørgsmål, der vedrører deres respektive funktioner, med den mulige følge, at det er institutionerne, om end ikke eksklusivt, der kan optræde i retssager; - det er ikke omstridt, at tilslagsmodtageres og andre kontrahenters anvendelse af overdrevne priser som følge af en karteldannelse, falder under begrebet svig; - i belgisk ret gælder princippet: "Lex specialis generalibus derogat"; - i det omfang, dette retsprincip også kan finde anvendelse i europæisk ret, forholdet det sig da ikke således, at initiativet til at gøre fordringerne gældende tilkom de pågældende institutioner (med undtagelse af de tilfælde, hvor Kommissionen selv var den tilslagsgivende myndighed)?

    b) (Subsidiært spørgsmål) Burde Kommissionen i det mindste ikke have fået en repræsentationsfuldmagt fra institutionerne med henblik på at varetage deres interesser for domstolene?

2)    a) I henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention har enhver ret til en retfærdig rettergang og tillige til det dermed sammenhængende princip om, at ingen kan være dommer i egen sag; - er det foreneligt med dette princip, at Kommissionen i en første fase optræder som konkurrencemyndighed og sanktionerer den anfægtede aftale, dvs. karteldannelsen, som en krænkelse af traktatens artikel 81, nu artikel 101, efter selv at have foretaget undersøgelsen, for dernæst i en anden fase at forberede sagen om skadeserstatning ved de nationale domstole og beslutte at anlægge den, hvorved det samme kommissionsmedlem er ansvarlig for begge anliggender, der er sammenknyttet, så meget desto mere som den nationale domstol, hvor sagen er anlagt, ikke må fravige sanktionsbeslutningen?

b) (Subsidiært spørgsmål) Såfremt spørgsmål 2.a) besvares bekræftende (der er uforenelighed), hvorledes skal skadelidte (Kommissionen og/eller Unionen og/eller dennes institutioner) gøre deres krav på skadesløsholdelse som følge af den retsstridige handling (karteldannelsen) gældende, hvilket også er en grundlæggende rettighed?

____________