Language of document :

Rettens dom af 12. maj 2011 - Région Nord-Pas-de-Calais og Communauté d'agglomération du Douaisis mod Kommissionen

(Forenede sager T-267/08 og T-279/08) 1

(Statsstøtte - fremstilling af jernbanemateriel - tilbagebetalingspligtige forskud - beslutning, der erklærer en støtte uforenelig med fællesmarkedet og kræver tilbagesøgning heraf - tilpasning af påstandene - ret til forsvar - begrundelsespligt - statsmidler - statstilregnelse - kriteriet om den private investor - kriseramt virksomhed)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Région Nord-Pas-de-Calais (Frankrig) (ved advokaterne M. Cliquennois og F. Cavedon) (sag T-267/08); og Communauté d'agglomération du Douaisis (Frankrig) (ved advokaterne M.Y. Benjamin og D. Rombi) (sag T-279/08)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Giolito og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Oprindeligt vedrørende en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 1089 endelig af 2. april 2008 om statsstøtte C 38/2007 (ex NN 45/2007) ydet af Frankrig til Arbel Fauvet Rail SA, derefter en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 4112 endelig af 23. juni 2010, om statsstøtte C 38/2007 (ex NN 45/2007) ydet af Frankrig til Arbel Fauvet Rail.

Konklusion

1)    Det er ufornødent at træffe afgørelse angående påstanden om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 1089 endelig af 2. april 2008 om statsstøtte C 38/2007 (ex NN 45/2007) ydet af Frankrig til Arbel Fauvet Rail SA.

2)    Europa-Kommissionen frifindes.

3)    Kommissionen betaler sagens omkostninger, bortset fra de udgifter, Région Nord-Pas-de-Calais og Communauté d'agglomération du Douaisis har afholdt efter, at de sidstnævnte fik meddelelse om Kommissionens afgørelse K(2010) 4112 endelig af 23. juni 2010 om statsstøtte C 38/2007 (ex NN 45/2007) ydet af Frankrig til Arbel Fauvet Rail, som ophævede beslutning K(2008) 1089 endelig.

____________

1 - EUT C 247 af 27.9.2008.