Language of document :

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. maj 2021 – ABLV Bank AS (sag C‑551/19 P), Ernests Bernis, Oļegs Fiļs, OF Holding SIA og Cassandra Holding Company SIA (sag C‑552/19 P) mod Den Europæiske Centralbank

(Forenede sager C-551/19 P og C-552/19 P) 1

(Appel – Den Økonomiske og Monetære Union – bankunion – forordning (EU) nr. 806/2014 – afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme (SRM) og en fælles afviklingsfond – artikel 18 – afviklingsprocedure – betingelser – nødlidende eller forventeligt nødlidende enhed – erklæring fra Den Europæiske Centralbank (ECB) om, at en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende – forberedende retsakt – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål – afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: ABLV Bank AS (sag C‑551/19 P), Ernests Bernis, Oļegs Fiļs, OF Holding SIA og Cassandra Holding Company SIA (sag C‑552/19 P) (først ved Rechtsanwälte O. Behrends og M. Kirchner, derefter ved O. Behrends)

De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Centralbank (først ved E. Koupepidou og G. Marafioti, som befuldmægtigede, bistået af abogado J. Rodríguez Cárcamo, derefter ved E. Koupepidou, G. Marafioti og R. Ugena, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for Den Europæiske Centralbank: Europa-Kommissionen (først ved D. Triantafyllou, A. Nijenhuis, K.-P. Wojcik og A. Steiblytė, derefter ved D. Triantafyllou, A. Nijenhuis og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Konklusion

Appellerne forkastes.

Europa-Kommissionens påstand om, at Domstolen skal ændre det ræsonnement, der er anført i præmis 34 i Den Europæiske Unions Rets kendelse af 6. maj 2019, ABLV Bank mod ECB (T-281/18, EU:T:2019:296), og af 6. maj 2019, Bernis m.fl. mod ECB (T-283/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:295), som er under appel, afvises.

ABLV Bank AS betaler sagsomkostningerne i sag C-551/19 P.

Ernests Bernis, Oļegs Fiļs, OF Holding SIA og Cassandra Holding Company SIA betaler sagsomkostningerne i sag C-552/19 P.

Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 305 af 9.9.2019.