Sag T-127/09 RENV
Abdulbasit Abdulrahim
mod
Rådet for Den Europæiske Union
og
Europa-Kommissionen
»Hjemvisning efter ophævelse – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – forordning (EF) nr. 881/2002 – indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende en person, som er opført på en liste opstillet af et FN-organ – opførelse af denne persons navn på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 – annullationssøgsmål – antagelse til realitetsbehandling – søgsmålsfrist – overskridelse – undskyldelig vildfarelse – grundlæggende rettigheder – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – ret til respekt for ejendomsretten – ret til respekt for privat- og familieliv«
Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 14. januar 2015
1. Retslig procedure – søgsmålsfrister – præklusion – uforudseelige omstændigheder eller force majeure – begreb – forsinket postbefordring
(Art. 263, stk. 6, TEUF; statutten for Domstolen, art. 45, stk. 2)
2. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – forordning om indførelse af specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – kontrollens rækkevidde
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets forordning nr. 881/2002, bilag I)
1. Artikel 45 i statutten for Domstolen finder anvendelse i tilfælde af usædvanlige vanskeligheder, som den pågældende ikke har indflydelse på, og som er uundgåelige, selv om der udvises al den agtpågivenhed, som må forventes. Det tilkommer den berørte person at godtgøre, dels at der foreligger usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne forudses, som den pågældende ikke har indflydelse på, og som har forhindret den pågældende i at overholde den søgsmålsfrist, der er fastsat i artikel 263, stk. 6, TEUF, dels at vedkommende ikke har kunnet undgå konsekvenserne af disse omstændigheder ved at træffe egnede foranstaltninger, idet det dog ikke kræves, at den pågældende træffer urimeligt belastende foranstaltninger. Den berørte skal navnlig nøje følge procedurens forløb og herunder udvise agtpågivenhed med henblik på at overholde de fastsatte frister.
Når en sagsøgers advokater har udvist den fornødne agtpågivenhed og har overgivet det underskrevne originaleksemplar af stævningen til en postvirksomhed, der anses for at være pålidelig, som er et datterselskab af den oprindelige udbyder af posttjenester i en medlemsstat, den samme dag, som genparten var blevet afsendt pr. telefax, kan de derfor med rimelighed forvente, at det underskrevne originaleksemplar af stævningen vil komme frem til Justitskontoret på kortere tid end den frist på ti dage, som de har til rådighed hertil. I denne henseende kan det ikke kræves af en sagsøger – og så meget desto mindre, når denne modtager retshjælp – at vedkommende vælger den mest bekostelige af de internationale postbefordringsydelser, som en postvirksomhed tilbyder, når en mindre bekostelig ydelse, som tilbydes af den samme virksomhed, principielt fremstår som egnet til at sikre befordringen af det underskrevne originaleksemplar af stævningen til Rettens Justitskontor inden for den fastsatte frist.
(jf. præmis 45-47 og 49)
2. Såfremt en berørt person anfægter lovligheden af afgørelsen om at opføre dennes navn eller lade det forblive på listen i bilag I til forordning nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af forordning nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan, skal Unionens retsinstanser bl.a. sikre sig, at denne afgørelse er baseret på et tilstrækkeligt solidt faktuelt grundlag. Dette indebærer en efterprøvelse af de faktiske omstændigheder, der indgår i begrundelsen for nævnte afgørelse, og domstolsprøvelsen skal således ikke begrænses til en vurdering af, om den anførte begrundelse er sandsynlig i abstrakt forstand, men skal indebære en stillingtagen til, om der er belæg for disse grunde, eller i det mindste én af dem, som i sig selv anses for at kunne begrunde nævnte afgørelse. Det påhviler herved Unionens retsinstanser under denne undersøgelse at anmode Unionens kompetente myndighed om at fremlægge de med henblik på en sådan undersøgelse relevante oplysninger eller beviser, uanset om de er fortrolige.
Såfremt Unionens kompetente myndighed ikke kan imødekomme Unionens retsinstansers anmodning, tilkommer det sidstnævnte alene at lægge de oplysninger, som er meddelt dem, til grund. Hvis det på dette grundlag ikke er muligt at fastslå, at en del af begrundelsen er velbegrundet, skal Unionens retsinstanser udelukke denne fra grundlaget for afgørelsen om den pågældende opførelse eller opretholdelse af en opførelse. Såfremt Unionens kompetente myndighed derimod fremlægger de relevante oplysninger eller beviser, skal Unionens retsinstanser efterprøve rigtigheden af de påståede omstændigheder i forhold til disse oplysninger eller beviser og vurdere sidstnævntes beviskraft på grundlag af sagens omstændigheder og i lyset af de bemærkninger hertil, der eventuelt er fremsat, navnlig af den berørte person, i givet fald ved anvendelse af fremgangsmåder, der gør det muligt at forene på den ene side de berettigede sikkerhedsmæssige hensyn for så vidt angår karakteren af og kilderne til de oplysninger, der er blevet taget i betragtning ved vedtagelsen af den omhandlede retsakt, og på den anden side hensynet til, at den retsundergivne i tilstrækkeligt omfang sikres respekten for sine processuelle rettigheder.
I betragtning af den præventive karakter af de omhandlede restriktive foranstaltninger må det forholde sig sådan, at såfremt Unionens retsinstanser under prøvelsen af lovligheden af den anfægtede retsakt vurderer, at i det mindste én af grundene i den af sanktionskomitéen afgivne begrundelse er tilstrækkeligt præcis og konkret, at den er underbygget og i sig selv udgør et tilstrækkeligt grundlag for denne retsakt, kan den omstændighed, at det samme ikke gælder for andre grunde, ikke begrunde en annullation af nævnte retsakt. Såfremt det modsatte er tilfældet, skal Unionens retsinstanser annullere den anfægtede retsakt.
Hvis Unionens kompetente myndighed derimod ikke giver den berørte person og efterfølgende Unionens retsinstanser indsigt i oplysninger eller beviser, som alene sanktionskomitéen eller det berørte medlem af De Forenede Nationer ligger inde med, og som vedrører den begrundelse, som den omhandlede afgørelse er baseret på, kan denne omstændighed derimod ikke i sig selv udgøre en tilsidesættelse af de nævnte rettigheder. I en sådan situation vil Unionens retsinstanser, som skal efterprøve, om begrundelsen fra sanktionskomitéen er faktuelt velbegrundet under hensyntagen til de bemærkninger og formildende omstændigheder, som den berørte person eventuelt har fremført, og Unionens kompetente myndigheds svar herpå, imidlertid ikke være i besiddelse af supplerende oplysninger eller beviser. Såfremt Unionens retsinstanser som følge heraf ikke kan fastslå, at begrundelsen er velbegrundet, kan denne begrundelse ikke danne grundlag for den anfægtede afgørelse om opførelse på listen.
(jf. præmis 62, 63, 66, 68 og 71)