Language of document :

Sag anlagt den 26. marts 2009 - Gruener Janura mod KHIM - Centum Aqua Marketing (HUNDERTWASSER)

(Sag T-125/09)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Gruener Janura AG (ved Rechtsanwalt P. Endres)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Centum Aqua Marketing GmbH (Magdeburg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Der gives afslag på ansøgningen om varemærket "Hundertwasser" (nr. 4 491 891) for følgende varer og tjenesteydelser:

Klasse 20: Varer (ikke indeholdt i andre klasser) af træ, kork, rør, spanskrør, kurvefletning, horn, ben, elfenben, fiskeben, skildpadde, perlemor og merskum samt af erstatningsstoffer for disse materialer eller af plastic

Klasse 30: Sukker, ris, tapioka, sago, kaffeerstatning; mel og næringsmidler af korn, brød, konditori- og konfekturevarer; honning, sirup; gær, bagepulver; salt, sennep; eddike, herunder vineddike, saucer (krydrede); krydderier; råis; slik, candyfloss

Klasse 31: Landbrugs-, skovbrugs- og havebrugsprodukter samt korn (ikke indeholdt i andre klasser); levende dyr; friske frugter og grøntsager; frø og såsæd, naturlige planter og blomster; næringsmidler til dyr; malt; biologiske produkter, blomster, arrangementer, plantearrangementer, blomsterbuketter

Klasse 35: Annonce- og reklamevirksomhed, markedsføringskoncepter

Klasse 39: Transport, emballering og opbevaring af varer; arrangering af rejser, besøg på udstillinger, byrundture og rundvisninger i bygninger, tilbud for turister, charterrejser

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Centum Aqua Marketing GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket "HUNDERTWASSER" for varer og tjenesteydelser i klasse 20, 25, 30, 31, 32, 35, 39 og 42 (ansøgning nr. 4 491 891)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Gruener Janura AG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: ordmærket "FRIEDENSREICH HUNDERTWASSER" for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 16, 19, 24, 25, 27, 32 og 33 (EF-varemærke nr. 1 825 629) og ordmærket "HUNDERTWASSER" for varer og tjenesteydelser i klasse 14, 16, 18, 19, 21, 24, 41 og 42 (EF-varemærke nr. 1 931 393)

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Ophævelse af Indsigelsesafdelingens afgørelse, klagen delvist taget til følge og delvist afslag på ansøgningen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94, da der er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

____________