Language of document :

Sag anlagt den 22. december 2011 - FSL m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-655/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: FSL Holdings (Antwerpen, Belgien), Firma Léon Van Parys (Antwerpen, Belgien) og Pacific Fruit Company Italy SpA (Rom, Italien) (ved advokaterne P. Vlaemminck og C. Verdonck)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Artikel 1 og 2 i Kommissionens afgørelse af 12. oktober 2011 i sag COMP/39482 - eksotiske frugter - bananer, annulleres.

Subsidiært annulleres beslutningens artikel 2, for så vidt som den pålægger sagsøgerne en bøde på 8 919 000 EUR, og der foretages en bødenedsættelse i overensstemmelse med de af sagsøgerne i den stævning, der blev indleveret til Retten, fremførte argumenter.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formkrav og retten til forsvar, idet:

Der blev anvendt dokumenter, der udelukkende er indhentet med henblik på en national momskontrol.

Der blev anvendt dokumenter fra andre sagsakter.

Ansøgeren blev uretmæssigt sat under pres og blev styret i en bestemt retning.

Andet anbringende om, at sagsøgte havde begået magtfordrejning.

Tredje anbringende om en fejlagtig vurdering af bevismidlerne, samt at bevismidlerne ikke var i stand til at fastslå, at der foreligger en overtrædelse.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 23, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 2 og retningslinjerne for bøder fra 2006 , som følge af en åbenbart urigtig vurdering af overtrædelsens grovhed og varighed samt af de formildende omstændigheder, og en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling ved bødens beregning.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

2 - Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006 C 210, s. 2).