Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 30. november 2001 af Ayuntamiento de Osera de Ebro mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-303/01)

    (Processprog: spansk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 30. november 2001 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Ayuntamiento de Osera de Ebro (Zaragoza), Spanien, ved Javier Ariño Barcelona.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionens afgørelse om henlæggelse af klage nr. 1999/5330 annulleres.

(Europa-Kommissionen tilpligtes at træffe følgende foranstaltninger:

1)Pålægge Kongeriget Spaniens regering ikke at gennemføre den ændring i ruten for delstrækning II (forbindelsen over Ebro-floden) for strækningen mellem Zaragoza-Lleida af højhastighedslinjen Madrid-Zaragoza-Barcelona-den franske grænse, kaldet den sydlige alternativ B-løsning, som regeringen erklærede miljømæssigt forsvarlig den 25. februar 1999, og statssekretæren for infrastrukturer og transport godkendte i afgørelse af 17. marts 1999.

2)Pålægge Kongeriget Spaniens regering kun at gennemføre det pågældende anlægsarbejde for den eneste rute, det nordlige alternativ, der efter forskrifterne er godkendt ved afgørelse truffet af statssekretæren for fysisk planlægning den 24. februar 1995.

3)Træffe alle øvrige foranstaltninger, der som følge af de ovenstående må anses for skulle følge heraf eller være forbundet hermed, herunder en advarsel fra Kommissionen til de spanske myndigheder om, at der vil blive anvendt tvangsmidler, hvis der ikke sker rigtig opfyldelse af disse krav, og anlæggelse af traktatbrudssag og/eller tilbagetrækning af EF-støtten til finansieringen af anlægsarbejdet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har oplyst, at den er en af de kommuner, der berøres af den rute for jernbanestrækningen benævnt Højhastighedslinien Madrid-Zaragoza-den franske grænse, til anlæg af hvilken den spanske regering har opnået finansieringsstøtte fra Fællesskabets Samhørighedsfond (projekt nr. 95/11/65/007) ¹. De spanske myndigheder havde først godkendt ruten for delstrækning II af strækningen Zaragoza-Lleida. Af de to mulige alternativer i Fuentes de Ebro, valgte de "det nordlige alternativ", som ikke påvirkede det beskyttede område Soto de Aguilar, som er en flodstrækning af stor værdi for økologi og planteliv, beliggende inden for sagsøgerens kommunes område. Siden besluttede den spanske regering på trods af de kompetente miljømyndigheders udtalelser herimod at ændre den oprindeligt påtænkte rute og valgte den såkaldte sydlige alternativ B-løsning, som ikke alene er den mindst skånende for miljøet, men også er den dyreste.

Den 1. december 1999 bragte sagsøgeren disse forhold til Kommissionens kendskab og anmodede om, at den krævede af den spanske regering, at den erklærede beslutningen om ruten "den sydlige alternativ B-løsning" for bortfaldet og valgte "det nordlige alternativ", og meddelte regeringen, at hvis den ikke efterkom kravet, skulle den tildelte fællesskabsstøtte tilbagebetales (klage nr. 1999/5330). På foranledning af denne klage opfordrede Kommissionen den spanske regering til at fremlægge sine synspunkter, og efter en gennemgang af svaret ( som sagsøgeren ikke har fået aktindsigt i, selv om den gentagne gange har anmodet om det ( besluttede Kommissionen at henlægge sagen.

Sagsøgeren har gjort gældende, at i modsætning til, hvad Kommissionen har oplyst, har den spanske regering handlet i strid med de fællesskabsretlige regler, nemlig:

(Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle ²

(Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter ³, og

(reglerne om anvendelse af fællesskabmidler, særligt Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 af 16. maj 1994 om oprettelse af Samhørighedsfonden ⁴.

Sagsøgeren har anført, at når Kommissionen blev stillet over for de spanske myndigheders åbenlyse tilsidesættelse af fællesskabsretten som den, der fremgår af klageskrivelsen, burde den have varetaget lovligheden i forvaltningen inden for Fællesskabet, og dens beslutning om at henlægge klagesagen må derfor annulleres.

____________

¹ - EFT C 153 af 18.5.1998, s. 172.

² - EFT L 103, s. 1.

³ - EFT L 206, s. 7.

⁴ - EFT L 130, s. 1.