Language of document : ECLI:EU:T:2014:1003





Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 25. november 2014 –

Trefilerías Quijano mod Kommissionen

(Forenede sager T-427/10, T-576/10 og T-439/12)

»Annullationssøgsmål – konkurrence – karteller – det europæiske marked for forspændingsstål – prisfastsættelse, opdeling af markedet og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF – afgørelse, der ændrer den oprindelige afgørelse, uden betydning for størrelsen af den bøde, der er pålagt sagsøgeren – manglende retlig interesse – delvist åbenbart afvisningsgrundlag«

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – vurdering på tidspunktet for sagens anlæg – søgsmål, der kan tilføre sagsøgeren en fordel – fastsættelse af priser – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF – søgsmål anlagt til prøvelse af en afgørelse fra Kommissionen om ændring af den oprindelige afgørelse – afgørelse uden betydning for størrelsen af den bøde, der er pålagt sagsøgeren – manglende retlig interesse – delvist åbenbart afvisningsgrundlag (art. 101 TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF) (jf. præmis 17-22)

Angående

Påstande om annullation og ændring af Kommissionens afgørelse K(2010) 4287 endelig af 30. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/38 344 – Forspændingsstål), ændret ved Kommissionens afgørelse K(2010) 6676 endelig af 30. september og af Kommissionens afgørelse K(2011) 2269 endelig af 4. april 2011, samt skrivelse COMP/G2/DVE/nvz/79465 af 25. juli 2012 fra Kommissionens generaldirektør for konkurrence.

Konklusion

1)

I sag 427/10 afvises påstanden om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 6676 af 30. september 2010 om ændring af Kommissionens afgørelse K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/38 344 – Forspændingsstål).

2)

I sag T-576/10 afvises søgsmålet.

3)

Afgørelsen vedrørende de øvrige påstande og anbringender udsættes.

4)

Trefilerías Quijano betaler sagens omkostninger vedrørende de anbringender og påstande vedrørende Kommissionens afgørelse K(2010) 6676 af 30. september 2010 om ændring af Kommissionens afgørelse K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/38 344 – Forspændingsstål), som er fremført i sag T-427/10, samt omkostningerne i sag T-576/10.