Sag T-338/08
Stichting Natuur en Milieu og
Pesticide Action Network Europe
mod
Europa-Kommissionen
»Miljø – forordning (EF) nr. 1367/2006 – maksimalgrænseværdier for pesticidrester – anmodning om intern prøvelse – afslag – individuel foranstaltning – gyldighed – Århuskonventionen«
Rettens dom (Syvende Afdeling) af 14. juni 2012…………. ?II - 0000
Sammendrag af dom
1. Annullationssøgsmål – EU-Domstolens kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – afvisning
(Art. 263 TEUF og art. 266 TEUF)
2. Retslig procedure – stævning – indgivelse af et supplerende skriftligt indlæg til stævningen – lovlig – betingelser
3. Institutionernes retsakter – Kommissionens forordning om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester – almengyldig retsakt – ikke en forvaltningsakt, der kan gøres til genstand for en anmodning om intern prøvelse i henhold til forordning nr. 1367/2006
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 396/2005 og nr. 1367/2006, art. 2, stk. 1, litra g), og art. 10, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 149/2008]
4. Internationale aftaler – Unionens aftaler – konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) – retsvirkninger – forrang over afledte EU-retsakter – vurdering af gyldigheden af en bestemmelse i forordning nr. 1367/2006 på grundlag af denne konvention – betingelser
(Art. 300, stk. 7, EF; Århuskonventionen; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1367/2006)
5. Internationale aftaler – Unionens aftaler – konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) – begrebet organ eller institution, der handler som lovgivende myndighed
(Århuskonventionen, art. 2, stk. 2)
6. Internationale aftaler – Unionens aftaler – konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) – en bestemmelse i forordning nr. 1367/2006, der begrænser muligheden for prøvelse til alene at omfatte individuelle foranstaltninger – uforenelighed med konventionen
[Århuskonventionen, art. 9, stk. 3; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1367/2006, art. 2, stk. 1, litra g), og art. 10, stk. 1]
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 14)
2. Fællesskabet er et retsfællesskab, hvori institutionerne er undergivet kontrol med, om deres retsakter er forenelige med traktaten, og hvori de processuelle regler, der finder anvendelse på de søgsmål, som Fællesskabets retsinstanser forelægges, i videst muligt omfang skal fortolkes således, at de kan anvendes på en måde, der bidrager til opfyldelsen af formålet, der er at sikre en effektiv retsbeskyttelse af borgernes rettigheder i henhold til fællesskabsretten.
Dermed kan den omstændighed alene, at hverken statutten for Domstolen eller procesreglementet udtrykkeligt fastsætter en mulighed for at indgive et supplerende skriftligt indlæg til stævningen efter dennes indgivelse, ikke fortolkes således, at en sådan mulighed er udelukket, i det omfang det supplerende skriftlige indlæg til stævningen indgives inden udløbet af søgsmålsfristen.
(jf. præmis 20 og 21)
3. Unionens retsinstanser bør med henblik på at fastslå rækkevidden af en retsakt ikke stille sig tilfreds med den officielle benævnelse af en retsakt, men skal i første omgang tage hensyn til dens formål og indhold.
En foranstaltning anses for at være almengyldig, når den finder anvendelse på objektivt bestemte situationer og har retsvirkninger over for generelt og abstrakt afgrænsede personkredse.
Henset til formålet med og indholdet af forordning nr. 149/2008 om ændring af forordning nr. 396/2005 for så vidt angår udarbejdelse af bilag II, III og IV med maksimalgrænseværdier for produkterne i forordningens bilag I finder den anvendelse på objektivt beskrevne situationer og medfører retsvirkninger for generelt og abstrakt fastlagte persongrupper, herunder økonomiske aktører, der fremstiller, dyrker, importerer eller producerer produkter, der er omfattet af bilagene til forordning nr. 396/2005, og indehavere af tilladelser til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder stoffer, som er omhandlet i disse bilag.
Forordning nr. 149/2008 udgør derfor en almengyldig foranstaltning, og den kan således ikke anses for at være en forvaltningsakt som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra g), i forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer, og kan ikke gøres til genstand for en anmodning om intern prøvelse i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006.
(jf. præmis 29, 30, 38, 39 og 48)
4. Unionens institutioner er bundet af Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der har forrang over afledte fællesskabsretsakter. Det følger heraf, at gyldigheden af forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser på Fællesskabets institutioner og organer kan påvirkes af den omstændighed, at den ikke er forenelig med Århuskonventionen.
Når Fællesskabet ønsker at opfylde en bestemt forpligtelse, det har påtaget sig inden for rammerne af en international aftale, eller hvis fællesskabsretsakten udtrykkeligt henviser til særlige bestemmelser i aftalen, tilkommer det Unionens retsinstanser at efterprøve den pågældende fællesskabsretsakts lovlighed på grundlag af denne aftales regler.
Unionens retsinstanser bør således kunne prøve lovligheden af en forordning med hensyn til en international aftale uden forinden at undersøge, når denne forordning har til formål at gennemføre en forpligtelse, som Unionens institutioner er pålagt ved den internationale aftale, om aftalens art og opbygning er til hinder for forordningen, og om bestemmelserne i den internationale aftale, henset til deres indhold, fremstår som ubetingede og tilstrækkeligt præcise.
(jf. præmis 52-54)
5. Retsakter, der er udstedt af Unionens institutioner, og som er vedtaget, når disse handler som lovgivende myndighed, er udelukket fra anvendelsesområdet for artikel 9, stk. 3, i Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, og fra artikel 10 i forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser på Fællesskabets institutioner og organer. Kommissionen har i den foreliggende sag imidlertid ikke handlet som lovgivende myndighed, da den vedtog forordning nr. 149/2008 om ændring af forordning nr. 396/2005 for så vidt angår udarbejdelse af bilag II, III og IV med maksimalgrænseværdier for produkterne i forordningens bilag I. Henset til de bestemmelser, på grundlag af hvilke forordningen er blevet vedtaget, har Kommissionen handlet under udøvelse af sine gennemførelsesbeføjelser.
(jf. præmis 62 og 65)
6. Artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer, er ikke forenelig med Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, idet den førstnævnte bestemmelse begrænser begrebet handlinger, der kan anfægtes, i Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, til alene at omfatte forvaltningsakter, der i samme forordnings artikel 2, stk. 1, litra g), defineres som individuelle foranstaltninger.
(jf. præmis 83)