Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van beroep te Brussel (Belgien) den 13. maj 2015 – Openbaar Ministerie mod Etablissements Fr. Colruyt NV

(Sag C-221/15)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Openbaar Ministerie

Sagsøgt: Etablissements Fr. Colruyt NV

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 15, stk. 1, i direktiv 2011/64/EU 1 , alene eller læst i sammenhæng med artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 2 af 7. december 2000, til hinder for en national foranstaltning, der forpligter detailhandlere til at overholde mindstepriser, idet det er dem forbudt at anvende en pris på tobaksvarer, der er lavere end den pris, som fabrikanten/importøren har anført på banderolen?

Er artikel 34 TEUF til hinder for en national foranstaltning, der forpligter detailhandlere til at overholde mindstepriser, idet det er dem forbudt at anvende en pris på tobaksvarer, der er lavere end den pris, som fabrikanten/importøren har anført på banderolen?

Er artikel 4, stk. 3, TEUF, læst i sammenhæng med artikel 101 TEUF, til hinder for en national foranstaltning, der forpligter detailhandlere til at overholde mindstepriser, idet det er dem forbudt at anvende en pris på tobaksvarer, der er lavere end den pris, som fabrikanten/importøren har anført på banderolen?

____________

1     Rådets direktiv 2011/64/EU af 21.6.2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176, s. 24).

2     EFT C 364, s. 1.