Sag anlagt den 26. oktober 2011 - ZZ mod Parlamentet
(Sag F-114/11)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokat A. Salerno)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af Parlamentets afgørelse om at anse en medlemsstats forskellige former for økonomisk støtte til studerende på videregående uddannelser for tillæg af samme karakter som familietillæg og om at fratrække denne økonomiske støtte i det uddannelsestillæg, der ydes til sagsøgeren, samt annullation af afgørelsen om at foretage tilbagesøgning af det fejlagtigt udbetalte beløb.
Sagsøgerens påstande
Annullation af de to afgørelser, som fremgår af sagsøgerens lønseddel for marts 2011 og som er bebyrdende for ham, dvs. dels afgørelsen om at fratrække den økonomiske støtte, som udbetales af Centre de Documentation et d'Information sur l'enseignement Supérieur de Luxembourg, i det af sagsøgeren modtagne uddannelsestillæg, dels afgørelsen om tilbagesøgning af det fejlagtigt udbetalte beløb for så vidt angår de uddannelsestillæg, der er oppebåret fra oktober 2010 til februar 2011.
Parlamentet tilpligtes at udbetale de heraf følgende lønefterbetalinger med tillæg af morarenter, der fra den dato, hvor de skyldige lønefterbetalinger forfaldt til betaling, beregnes med den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den relevante periode, forhøjet med to procentpoint.
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
____________