Language of document :

Rettens dom af 15. maj 2024 – Russian Direct Investment Fund mod Rådet

(Sag T-235/22) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine – forbud mod at investere i, deltage i eller på anden måde bidrage til projekter, der er medfinansieret af sagsøgeren – Rettens kompetence – annullationssøgsmål – søgsmålskompetence – formaliteten – ulovlighedsindsigelse – åbenbart urigtigt skøn – ret til forsvar – frihed til at oprette og drive egen virksomhed – proportionalitet)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Russian Direct Investment Fund (Moskva, Rusland) (ved advokaterne K. Scordis og A. Gavrielides)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Antoniadis og M. Bishop, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, C. Giolito og M. Carpus Carcea, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF i det væsentlige nedlagt påstand om annullation af for det første Rådets afgørelse (FUSP) 2022/346 af 1. marts 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2022, L 63, s. 5), og for det andet Rådets forordning (EU) 2022/345 af 1. marts 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2022, L 63, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

Russian Direct Investment Fund bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 237 af 20.6.2022.