Language of document : ECLI:EU:T:2013:468





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 16. september 2013 – Nederlandene mod Kommissionen

(Sag T-343/11)

»EUGFL – Garantisektionen – udgifter, som er udelukket fra finansiering – frugt og grøntsager – omkostninger forbundet med trykning af emballage udelukket fra finansiering – en producentorganisations manglende opfyldelse af anerkendelseskriterierne – udelukkelse af udgifterne for samtlige medlemmer af den pågældende producentorganisation – proportionalitet«

1.                     Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – endeligt afslag på finansiering af visse udgifter – nødvendigheden af en forudgående kontradiktorisk procedure (jf. præmis 76)

2.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om afslutning af EUGFL-regnskaberne (art. 296 TEUF) (jf. præmis 77)

3.                     Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – principper – ligebehandling af de erhvervsdrivende – medlemsstaternes forskellige fortolkning af EU-retten – konkurrenceforvridning – ikke tilladt (Rådets forordning nr. 729/70 og nr. 1258/1999) (jf. præmis 82-84)

4.                     Annullationssøgsmål – den anfægtede retsakt – vurdering af lovligheden på grundlag af de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af retsakten (art. 263 TEUF) (jf. præmis 92)

5.                     Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde – fordeling mellem Kommissionen og medlemsstater (Rådets forordning nr. 1258/1999) (jf. præmis 109 og 110)

6.                     Landbrug – afslutning af regnskaber – retspleje – formål – finansiel korrektion, som ikke udgør en sanktion (jf. præmis 111)

7.                     Landbrug – fælles markedsordning – frugt og grøntsager – producentorganisationer – finansiering over EUGFL – de nationale myndigheders anerkendelse af disse organisationer – betingelser – lovbestemt pligt til at sælge produktionen via nævnte organisation – begrundelsespligtens rækkevidde – organisationens kontrol med salgsbetingelserne [Rådets forordning nr. 2200/96, art. 11, stk. 1, litra c), punkt 3; Kommissionens forordning nr. 1432/2003, art. 6] (jf. præmis 121-124 og 151)

8.                     EU-ret – principper – proportionalitet – rækkevidde – udelukkelse af samtlige den pågældende producentorganisations medlemmers udgifter – krænkelse heraf – foreligger ikke (jf. præmis 166-168)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/244/EU af 15. april 2011 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 102, s. 33), for så vidt som afgørelsen vedrører udgifter afholdt af Kongeriget Nederlandene.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.