Language of document :

Rettens dom af 9. februar 2011 - Ineos Healthcare mod KHIM - Teva Pharmaceutical Industries (ALPHAREN)

(Sag T-222/09) 1

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket ALPHAREN - de ældre nationale ordmærker ALPHA D3 - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009] - ex officio-prøvelse af de faktiske omstændigheder - artikel 74 i forordning nr. 40/94 (nu artikel 76 i forordning nr. 207/2009))

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ineos Healthcare Ltd (Warrington, Cheshire, Det Forenede Kongerige (ved barrister S. Malynicz og solicitor A. Smith)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design): Teva Pharmaceutical Industries Ltd (Jerusalem, Israel)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. marts 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1897/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Teva Pharmaceutical Industries Ltd og Ineos Healthcare Ltd.

Konklusion

Afgørelsen truffet den 24. marts 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1897/2007-2) annulleres for så vidt angår de varer, der er omfattet af kategorierne "farmaceutiske og veterinærmedicinske præparater indeholdende magnesium-jern-hydroxycarbonat eller hydrotalcit eller derivater af disse bestanddele" og "fosfatholdige bindemidler til behandling af hyperfosfatæmi".

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Ineos Healthcare Ltd afholdte omkostninger.

Ineos Healthcare bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 180 af 1.8.2009.