Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio de Stato (Italien) den 9. juli 2021 – Ministero dell’Interno mod TO

(Sag C-422/21)

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio de Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ministero dell’Interno

Sagsøgt: TO

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 20, stk. 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU 1 af 26. juni 2013 til hinder for en national lovgivning, hvorefter modtagelsesforanstaltningerne inddrages for en ansøger, som er myndig, og som ikke er omfattet af kategorien »sårbare personer«, såfremt denne ansøger har udvist en særlig voldelig adfærd konstateret uden for indkvarteringscentret, som har udmøntet sig i fysisk vold mod embedsmænd og/eller personer med et offentligt hverv, og hvorved ofrene blev påført læsioner, der gjorde det nødvendigt at bringe disse til den lokale skadestue?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26.6.2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 96).