Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 10. oktober 2022 – AB Volvo mod Transsaqui S.L.

(Sag C-632/22)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Appellant: AB Volvo

Indstævnt: Transsaqui S.L.

Præjudicielle spørgsmål

1.– Kan artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under de foreliggende omstændigheder i forbindelse med den i denne afgørelse beskrevne sag om et lastbilkartel fortolkes således, at tilsigelse af et moderselskab, mod hvilket der er anlagt en sag om erstatning for konkurrencebegrænsende adfærd, anses for at være korrekt foretaget, når tilsigelsen er foretaget (eller forsøgt foretaget) på hjemstedet for datterselskabet, der er hjemmehørende i den medlemsstat, hvor sagen verserer, og moderselskabet, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, ikke har givet møde i sagen og er udeblevet?

2.– Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er denne fortolkning af chartrets artikel 47 da forenelig med chartrets artikel 53, henset til Tribunal Constitucionals (den spanske forfatningsdomstol) praksis om tilsigelse af moderselskaber, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, i tvister vedrørende lastbilkarteller?

____________