DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)

10. december 1998 (1)

»Varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel afvirksomheder«

I de forenede sager C-127/96, C-229/96 og C-74/97,

angående anmodninger, som Tribunal Superior de Justicia de Murcia (Spanien)(sag C-127/96), Arbeitsgericht Frankfurt am Main (Tyskland) (sag C-229/96) ogJuzgado de lo Social n° 1 de Pontevedra (Spanien) (sag C-74/97) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for nævnte retterverserende sager,

Francisco Hernández Vidal SA

mod

Prudencia Gómez Pérez,

María Gómez Pérez,

Contratas y Limpiezas SL (sag C-127/96),

og

Friedrich Santner

mod

Hoechst AG (sag C-229/96),

og

Mercedes Gómez Montaña

mod

Claro Sol SA,

Red Nacional de Ferrocarriles Españoles (Renfe) (sag C-74/97),

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omvaretagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel afvirksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26),

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet (refererende dommer), ogdommerne P. Jann, J.C. Moitinho de Almeida, C. Gulmann og D.A.O. Edward,

generaladvokat: G. Cosmas

justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

-    Francisco Hernández Vidal SA ved advokat Ángel Hernández Martín,Murcia

-    Friedrich Santner ved advokat Stephan Baier, Frankfurt am Main

-    Hoechst AG ved fuldmægtig Mathias Becker, Arbeitsgeberverband Chemieund verwandte Industrien für das Land Hessen e.V., som befuldmægtiget

-    Claro Sol SA ved advokat José Antonio Otero Martín, Madrid

-    Red Nacional de Ferrocarriles Españoles (Renfe) ved advokat LuisFernando Díaz-Guerra Alvarez, Madrid

-    den spanske regering ved statens advokat, Rosario Silva de Lapuerta, sombefuldmægtiget (sag C-74/97)

-    den tyske regering ved fuldmægtig Sabine Maass,Forbundsøkonomiministeriet, som befuldmægtiget (sag C-127/96 og C-229/96), og ved afdelingschef Ernst Röder, Forbundsøkonoministeriet, sombefuldmægtiget (sag C-229/96 og sag C-74/97)

-    den belgiske regering ved kontorchef Jann Devadder, Juridisk Tjeneste,Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel ogUdviklingssamarbejde, som befuldmægtiget (sag C-127/96)

-    den franske regering ved kontorchef Jean-François Dobelle og fuldmægtigAnne de Bourgoing, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, sombefuldmægtigede (sag C-127/96)

-    Det Forenede Kongeriges regering ved John E. Collins, Treasury Solicitor'sDepartment, som befuldmægtiget, og barrister Clive Lewis (sag C-127/96)og ved Lindsey Nicoll, Treasury Solicitor's Department, som befuldmægtiget,og barrister Sarah Moore (sag C-74/97)

-    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Maria Patakia,Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget (sag C-127/96, sagC-229/96 og sag C-74/97), Isabel Martínez Del Peral, KommissionensJuridiske Tjeneste, som befuldmægtiget (sag C-127/96 og sag C-74/97), ogjuridisk konsulent Peter Hillenkamp som befuldmægtiget (sag C-229/96),

på grundlag af retsmøderapporten,

efter der i retsmødet den 11. juni 1998 er afgivet mundtlige indlæg af FranciscoHernández Vidal SA ved Ángel Hernández Martín, af Prudencia og María GómezPérez ved advokat Joaquín Martínez Jiménez, Murcia, af Hoechst AG ved MathiasBecker, af Red Nacional de Ferrocarriles Españoles (Renfe) ved Luis FernandoDíaz-Guerra Alvarez, af den spanske regering ved Rosario Silva de Lapuerta, afden franske regering ved Jean-François Dobelle og Anne de Bourgoing og afKommissionen ved Peter Hillenkamp og Manuel Desantes, der er udstationeretsom national ekspert ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 24. september1998,

afsagt følgende

Dom

1.

    Ved kendelser af 22. februar 1996 (sag C-127/96), 11. juni 1996 (sag C-229/96) og28. januar 1997 (sag C-74/97), indgået til Domstolen henholdsvis den 22. april 1996,

den 1. juli 1996 og den 20. februar 1997, har Tribunal Superior de Justicia deMurcia, Arbeitsgericht Frankfurt am Main og Juzgado de lo Social n° 1 dePontevedra i medfør af EF-traktatens artikel 177 forelagt præjudicielle spørgsmålvedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 omtilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernesrettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele afbedrifter (EFT L 61, s. 26).

2.

    Spørgsmålene er blevet rejst under sager, der for den førstes sags vedkommendeføres af Francisco Hernández Vidal SA (herefter »Hernández Vidal«) modPrudencia og Maria Gómez Pérez og mod Contratas y Limpiezas SL (herefter»Contratas y Limpiezas«), og som for den anden sags vedkommende er anlagt afFriedrich Santner mod Hoechst AG (herefter »Hoechst«) og for den tredje sagsvedkommende af Mercedes Gómez Montaña mod Claro Sol SA (herefter »ClaroSol«) og mod Red Nacional de Ferrocarriles Espanõles (de spanske statsbaner,herefter »Renfe«).

3.

    Efter afsigelsen af dommen af 11. marts 1997, sag C-13/95, Süzen (Sml. I, s. 1259),blev de foreliggende sager udsat ved afgørelser truffet af Domstolens præsident den18. marts 1997, og Domstolen anmodede de forelæggende retter om at oplyse, omde i lyset af denne dom og dommen af 14. april 1994, sag C-392/92, Schmidt (Sml.I, s. 1311), ønskede at opretholde deres spørgsmål. Ved skrivelser af 6. maj 1997(sag C-127/96), 24. juli 1997 (sag C-229/96) og 22. april 1997 (sag C-74/97)meddelte disse retter Domstolen, at de opretholdt deres spørgsmål. Ved afgørelsertruffet af Domstolens præsident den 2. juni 1997 (sag C-127/96), den 27. august1997 (sag C-229/96) og den 5. juni 1997 (sag C-74/97) blev retsforhandlingerne i deforeliggende sager genoptaget.

4.

    Ved kendelse afsagt af formanden for Femte Afdeling den 31. marts 1998 blev detre sager forenet med henblik på den mundtlige forhandling og dommen.

Sag C-127/96

5.

    Prudencia og María Gómez Pérez var i adskillige år ansat som rengøringsassistenterhos rengøringsselskabet Contratas y Limpiezas. De var beskæftiget med rengøringi lokaler tilhørende virksomheden Hernández Vidal, som fremstillede tyggegummiog bolcher, i henhold til en rengøringskontrakt indgået mellem denne virksomhedog Contratas y Limpiezas.

6.

    Den omhandlede rengøringskontrakt, som var gældende fra den 1. januar 1992 ogstiltiende kunne forlænges for et år ad gangen, blev den 28. november 1994 opsagtmed virkning fra den 31. december 1994 af Hernández Vidal, som ønskedefremover selv at varetage rengøringen af lokalerne. Hverken dette selskab ellerContratas y Limpiezas ville fortsætte ansættelsesforholdet med Prudencia og MaríaGómez Pérez efter den 2. januar 1995.

7.

    Disse anlagde herefter sag om uberettiget afskedigelse mod de to berørte selskaberved Juzgado de lo Social n° 5 de Murcia. Ved dom af 23. marts 1995 gav denne retsagsøgerne medhold, men kun i forhold til Hernández Vidal. Retten tilpligtedeselskabet at genansætte de pågældende eller betale dem erstatning og at betaledem den løn, de havde til gode for perioden mellem afskedigelsestidspunktet ogforkyndelsen af dommen.

8.

    Da Hernández Vidal var af den opfattelse, at der ikke var sket en overførsel af enbedrift eller del af en bedrift, og selskabet derfor ikke kunne betragtes somerhverver, ankede det dommen til Tribunal Superior de Justicia de Murcia.

9.

    Da denne ret fandt, at sagens udfald afhænger af fortolkningen af direktiv 77/187,besluttede den at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudiciellespørgsmål:

»1)    Er et arbejde, der består i rengøringsydelser i lokaler tilhørende envirksomhed, hvis hovedproduktion ikke er rengøring - i nærværende sagfremstilling af tyggegummi og bolcher - men som varigt har behov fordenne sekundære aktivitet, en ‘del af en bedrift‘?

2)    Endvidere spørges, om begrebet ‘overførsel ved aftale‘ kan omfatteophævelsen af en kontrakt vedrørende levering af rengøringsydelser - efterat kontrakten er blevet forlænget hvert år i tre år - ved udløbet af dettredje år i henhold til beslutning truffet af den virksomhed, der modtagerydelserne? I bekræftende fald ønskes det oplyst, om dette kan afhænge af,om den virksomhed, der modtager ydelserne, foretager rengøringen vedhjælp af sine egne arbejdstagere eller ved hjælp af andre i henhold til en nykontrakt?«

Sag C-229/96

10.

    Friedrich Santner var fra 1980 beskæftiget som rengøringsassistent, først hosDörhöffer+Schmitt GmbH (herefter »Dörhöffer+Schmitt«) og dernæst hos B+SGmbH (herefter »B+S«), som var opstået ved en deling af Dörhöffer+Schmitt.Han var udelukkende beskæftiget med rengøring af en del af Hoechst's baderumi henhold til en rengøringskontrakt, som sidstnævnte havde indgået med først detene og derefter det andet af de to foregående selskaber.

11.

    Hoechst opsagde imidlertid kontrakten med B+S og reorganiserede rengøringenaf sine baderum. Selskabet sørger nu selv for rengøringen, dels ved hjælp af sineegne ansatte, dels i samarbejde med andre, udenforstående virksomheder.

12.

    Den 27. april 1995 opsagde B+S Friedrich Santner's ansættelsesforhold.

13.

    Da Friedrich Santner fandt, at der var sket en overførsel af en virksomhed, og atansættelsesforholdet derfor skulle fortsættes med Hoechst, anlagde han sag moddette selskab ved Arbeitsgericht Frankfurt am Main.

14.

    Da denne ret fandt, at sagens udfald afhænger af fortolkningen af direktiv 77/187,besluttede den at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudiciellespørgsmål:

»1)     Kan rengøringen af enkelte dele af en bedrift, når den - efter at aftalen omat overdrage rengøringen til et udenforstående firma er opsagt - atterudføres af virksomhedsindehaveren selv, sidestilles med en del af en bedrifti direktiv 77/187/EØF's forstand?

2)    Gælder dette også, hvis denne rengøring af enkelte dele af bedriften efterigen at være overdraget til virksomhedsindehaveren atter indgår irengøringen af hele bedriften?«

Sag C-74/97

15.

    Renfe havde for perioden fra den 16. oktober 1994 til den 15. oktober 1996overdraget rengøringen og vedligeholdelsen af banegården i Pontevedra tilrengøringsselskabet Claro Sol.

16.

    Som følge af kontrakten havde Claro Sol ansat Mercedes Gómez Montaña ogbeskæftiget hende med rengøring og vedligeholdelse af banegården. Forindenhavde Mercedes Gómez Montaña i adskillige år udført det samme arbejde somlønmodtager i forskellige selskaber, der varetog rengøringen og vedligeholdelsenforud for Claro Sol.

17.

    Ved kontraktens udløb besluttede Renfe ikke at forny kontrakten med Claro Sol,men fremover selv at varetage rengøringen og vedligeholdelsen af banegården iPontevedra. Den 1. oktober 1996 meddelte Claro Sol Mercedes Gómez Montaña,at selskabet som følge af den mistede kontrakt måtte bringe ansættelsesforholdettil ophør med virkning fra den 15. oktober 1996.

18.

    Mercedes Gómez Montaña anlagde herefter sag om uberettiget afskedigelse modClaro Sol og Renfe ved Juzgado de lo Social n° 1 de Pontevedra.

19.

    Da denne ret fandt, at sagens udfald afhænger af fortolkningen af direktiv 77/187,besluttede den at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudiciellespørgsmål:

»Finder direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 anvendelse, såfremt udløbet af enkontrakt med et rengøringsselskab medfører, at rengøringsselskabets ansatteafskediges, og ordregiveren, et jernbaneselskab, fremover selv varetagerrengøringen ved hjælp af egne ansatte?«

De præjudicielle spørgsmål

20.

    Med spørgsmålene, som må undersøges under ét, ønsker de forelæggende retteroplyst, om og på hvilke betingelser direktiv 77/187 finder anvendelse i en situation,hvor en virksomhed, som har overdraget rengøringen af sine lokaler eller en del afdem til en anden virksomhed, beslutter at bringe kontrakten med dennevirksomhed til ophør og fremover selv varetage rengøringen.

21.

    I henhold til artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/187 finder det anvendelse på overførselaf virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som følgeaf overdragelse eller fusion.

22.

    Ifølge Domstolens praksis er formålet med direktiv 77/187 at sikre en fortsættelseaf de bestående ansættelsesforhold inden for en økonomisk enhed, selv om denneskifter indehaver. Det afgørende ved vurderingen af, om der foreligger enoverførsel i direktivets forstand, er, om den pågældende økonomiske enhed harbevaret sin identitet, hvilket navnlig må lægges til grund, såfremt driften faktiskfortsættes eller genoptages (dom af 18.3.1986, sag 24/85, Spijkers, Sml. s. 1119,præmis 11 og 12, og senest dommen i Süzen-sagen, præmis 10).

23.

    Med hensyn til den nærmere beskaffenhed af en sådan overførsel er det fastslået,at direktiv 77/187 finder anvendelse i alle de tilfælde, hvor der som led i etkontraktforhold sker en udskiftning af den fysiske eller juridiske person, sompåtager sig en arbejdsgivers forpligtelser over for arbejdstagerne i virksomheden (jf.bl.a. dom af 7.3.1996, forenede sager C-171/94 og C-172/94, Merckx og Neuhuys,Sml. I, s. 1253, præmis 28).

24.

    Domstolen har således fastslået, at anvendelsesområdet for direktiv 77/187 kanomfatte en situation, hvor en virksomhed ved aftale overdrager det til en andenvirksomhed at udføre rengøringsarbejde, som den tidligere varetog direkte(dommen i Schmidt-sagen, præmis 14), og en situation, hvor en ordregiver, som haroverdraget rengøringen af sine lokaler til én entreprenør, opsiger aftalen meddenne og indgår en ny aftale med en anden entreprenør vedrørende udførelsen aftilsvarende arbejde (dommen i Süzen-sagen, præmis 11 og 12).

25.

    Direktiv 77/187 bør ligeledes kunne finde anvendelse i et tilfælde som det, derforeligger i hovedsagerne, hvor en virksomhed, som har benyttet en andenvirksomhed til rengøringen af sine lokaler eller en del af dem, beslutter at bringekontrakten med denne virksomhed til ophør og fremover selv varetage rengøringen.

26.

    Det er imidlertid en forudsætning for, at direktiv 77/187 finder anvendelse, atoverførslen vedrører en økonomisk enhed, der er organiseret på stabil måde, oghvis aktiviteter ikke er begrænset til udførelsen af en nærmere bestemt entreprise(dom af 19.9.1995, sag C-48/94, Rygaard, Sml. I, s. 2745, præmis 20). Begrebetenhed omfatter således en organiseret helhed af personer og aktiver, der gør det

muligt at udøve en økonomisk virksomhed med et selvstændigt formål (jf. dommeni Süzen-sagen, præmis 13).

27.

    Selv om enheden skal være tilstrækkelig struktureret og selvstændig, indebærerdette ikke nødvendigvis, at der til denne er knyttet materielle eller immaterielleaktiver af betydning. I visse brancher, som f.eks. rengøring, er disse aktiver oftebegrænset til det mest elementære, og den aktivitet, der udøves, er hovedsageligbaseret på arbejdskraften. Derfor kan en organiseret helhed af lønmodtagere, somspecielt og i længere tid udfører opgaver i fællesskab, når der ikke er tale omandre produktionsfaktorer, udgøre en økonomisk enhed.

28.

    Det tilkommer de forelæggende retter i lyset af disse fortolkningsbidrag at afgøre,om vedligeholdelsen af lokalerne i ordregiverens virksomhed var organiseret somen økonomisk enhed i den udenforstående rengøringsvirksomhed, før ordregiverenbesluttede selv at varetage rengøringen.

29.

    Ved bedømmelsen af, om betingelserne for, at der er tale om overførsel af ensådan enhed, er opfyldt, må der tages hensyn til alle de faktiske omstændighederomkring overførslen, herunder hvilken form for virksomhed eller bedrift der er taleom, hvorvidt der er sket en overførsel af de materielle aktiver som f.eks. bygningerog løsøre, værdien af de immaterielle aktiver på tidspunktet for overførslen,hvorvidt den nye indehaver har overtaget størstedelen af arbejdsstyrken, omkundekredsen overføres, samt i hvor høj grad aktiviteterne før og efter overførslener de samme, og hvor længe disse eventuelt har været indstillet. Alle disseomstændigheder kan dog kun indgå som enkelte elementer i den samledebedømmelse, der skal foretages, og de kan derfor ikke vurderes isoleret (jf. bl.a.dommene i Spijkers- og Süzen-sagerne, præmis 13, henholdsvis 14).

30.

    Den omstændighed, at det vedligeholdelsesarbejde, som først er blevet udført afrengøringsselskabet, dernæst af den virksomhed, der ejer lokalerne, er det samme,er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at der er tale om overførsel af en økonomiskenhed fra den første virksomhed til den anden. En sådan enhed kan ikkebegrænses til den aktivitet, den udfører. Dens identitet består også af andreforhold, som f.eks. det personale, der er ansat i enheden, dens ydre rammer,tilrettelæggelsen af dens arbejde, dens driftsmåde og i givet fald også dedriftsmidler, enheden råder over (dommen i Süzen-sagen, præmis 15).

31.

    Som anført ovenfor i præmis 29 skal den nationale domstol ved vurderingen af defaktiske omstændigheder omkring overførslen bl.a. tage hensyn til, hvilken form forvirksomhed eller bedrift der er tale om. Heraf følger, at afvejningen af, hvilkenvægt der skal tillægges de forskellige kriterier for, om der i henhold til direktiv77/187 er tale om en overførsel, nødvendigvis afhænger af, hvilken type aktivitetder udføres, og hvilke produktions- eller driftsmåder der anvendes i virksomheden,bedriften eller den pågældende del af bedriften. En økonomisk enhed kan såledesnavnlig i visse brancher fungere uden materielle eller immaterielle aktiver afbetydning, og det kan i så fald ikke være afgørende for, om enheden opretholdes

efter den pågældende transaktion, at der overdrages sådanne aktiver (dommen iSüzen-sagen, præmis 18).

32.

    I visse brancher, hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten, vilen gruppe af arbejdstagere, som i længere tid udfører en fælles aktivitet, kunneudgøre en økonomisk enhed, og en sådan enhed vil kunne opretholde sin identitetefter en overførsel, når den nye indehaver ikke blot viderefører den hidtidigeaktivitet, men også overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af denarbejdsstyrke, som hos forgængeren specielt udførte denne opgave. I så faldovertager den nye indehaver en organiseret helhed af elementer, der gør det muligtpå stabil måde at fortsætte den overdragende virksomheds aktiviteter eller nogleaf disse (dommen i Süzen-sagen, præmis 21).

33.

    Endelig kan den omstændighed, at rengøringsarbejdet kun er af sekundærbetydning for den virksomhed, som har besluttet fremover selv at varetage arbejdet,og ikke er nødvendig i forhold til virksomhedens formål, ikke medføre, attransaktionen falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 77/187 (jf. dom af12.11.1992, sag C-209/91, Watson Rask og Christensen, Sml. I, s. 5755, præmis 17,og dommen i Schmidt-sagen, præmis 14).

34.

    De forelæggende retter må på grundlag af de ovennævnte fortolkningsbidragafgøre, om der har fundet en overførsel sted i hovedsagerne.

35.

    De forelagte spørgsmål må derfor besvares med, at artikel 1, stk. 1, i direktiv77/187 skal fortolkes således, at direktivet finder anvendelse i en situation, hvor envirksomhed, som har overdraget rengøringen af sine lokaler til en andenvirksomhed, beslutter at bringe kontrakten med denne virksomhed til ophør ogfremover selv varetage rengøringen, for så vidt som der samtidig med dennetransaktion overføres en økonomisk enhed fra den ene virksomhed til den anden.Begrebet økonomisk enhed omfatter en organiseret helhed af personer og aktiver,der gør det muligt at udøve en økonomisk virksomhed med et selvstændigt formål.Den omstændighed, at det rengøringsarbejde, som først udføres afrengøringsselskabet og dernæst af den virksomhed, der ejer lokalerne, er detsamme, er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at der er tale om overførsel af en sådanenhed.

Sagsomkostningerne

36.

    De udgifter, der er afholdt af den spanske, den tyske, den belgiske og den franskeregering, Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivetindlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagernes behandling i forhold tilhovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer for de nationale retter,tilkommer det disse at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.

På grundlag af disse præmisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Tribunal Superior de Justicia deMurcia, Arbeitsgericht Frankfurt am Main og Juzgado de lo Social n° 1 dePontevedra ved kendelser af 22. februar 1996, 11. juni 1996 og 28. januar 1997, forret:

Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om varetagelseaf arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder,bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes således, at direktivet finderanvendelse i en situation, hvor en virksomhed, som har overdraget rengøringen afsine lokaler til en anden virksomhed, beslutter at bringe kontrakten med dennevirksomhed til ophør og fremover selv varetage rengøringen, for så vidt som dersamtidig med denne transaktion overføres en økonomisk enhed fra den enevirksomhed til den anden. Begrebet økonomisk enhed omfatter en organiserethelhed af personer og aktiver, der gør det muligt at udøve en økonomiskvirksomhed med et selvstændigt formål. Den omstændighed, at detrengøringsarbejde, som først udføres af rengøringsselskabet og dernæst af denvirksomhed, der ejer lokalerne, er det samme, er ikke i sig selv tilstrækkelig til, atder er tale om overførsel af en sådan enhed.

Puissochet                Jann Moitinho de Almeida         Gulmann                Edward

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 10. december 1998.

R. Grass

J.-P. Puissochet

Justitssekretær

Formand for Femte Afdeling

1: Processprog: spansk og tysk.