Language of document : ECLI:EU:T:2011:727

RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

12. december 2011

Sag T-365/11 P

AO

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – appelfrist – forsinkelse – underskrevet original af stævningen indgivet efter fristens udløb – uforudsigelig omstændighed – artikel 43, stk. 6, i Rettens procesreglement – afvisning«

Angående:      Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 4. april 2011 i sag F-45/10, AO mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Udfald:      Appellen forkastes. AO bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Appel – frister – ufravigelighed

(Statutten for Domstolen, bilag I, art. 9, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

2.      Retspleje – søgsmålsfrister – retstab – uforudseelige omstændigheder eller force majeure – begreb bestående af objektive og subjektive elementer

(Statutten for Domstolen, art. 45, stk. 2)

3.      Retspleje – søgsmålsfrister – retstab – uforudseelige omstændigheder eller force majeure – begreb – adresseringsfejl, som kan tilskrives tredjemand – ikke omfattet

(Statutten for Domstolen, art. 45, stk. 2)

1.      I henhold til artikel 9, stk. 1, i bilag I til statutten for Domstolen kan der iværksættes appel til Retten senest to måneder efter forkyndelsen af den pågældende anfægtede afgørelse, bl.a. af afgørelser, hvorved den pågældende sags behandling ved Personaleretten er blevet afsluttet. Denne klagefrist er præceptiv, da formålet hermed er at tilvejebringe klarhed og retssikkerhed og undgå enhver forskelsbehandling og vilkårlighed i retsplejen, og det påhviler Unionens retsinstanser af egen drift at efterprøve, om den er overholdt.

(jf. præmis 23 og 24)

Henvisning til:

Domstolen: 23. januar 1997, sag C-246/95, Coen, Sml. I, s. 403, præmis 21

Retten: 18. september 1997, forenede sager T-121/96 og T-151/96, Mutual Aid Administration Services mod Kommissionen, Sml. II, s. 1355, præmis 38 og 39

2.      I overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, i statutten for Domstolen kan procesfrister kun fraviges, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure. Begreberne force majeure og omstændigheder, som ikke kunne forudses, omfatter et objektivt element, hvorefter der skal foreligge usædvanlige omstændigheder, som den berørte ikke har indflydelse på, og et subjektivt element, hvorefter vedkommende med henblik på at undgå konsekvenserne af de usædvanlige begivenheder skal træffe egnede foranstaltninger, idet det dog ikke kræves, at vedkommende træffer urimeligt belastende foranstaltninger. Virksomheden skal navnlig nøje følge procedurens forløb og herunder udvise agtpågivenhed med henblik på at overholde de fastsatte frister. Eftersom begrebet omstændigheder, som ikke kunne forudses, udgør en undtagelse til den afvisning fra realitetsbehandling, som følger af manglende overholdelse af procesfristerne, som er præceptive, skal det påberåbes og godtgøres af den part, som ønsker at benytte sig heraf.

(jf. præmis 31-33)

Henvisning til:

Domstolen: 8. november 2007, sag C-242/07 P, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 9757, præmis 16 og 17 og den deri nævnte retspraksis

Retten: 5. oktober 2009, sagerne T-40/07 P og T-62/07 P, de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen og Kommissionen mod de Brito Sequeira Carvalho, Sml. Pers. I-B-1, s. 89, og II-B-1, s. 551, præmis 205

3.      For så vidt angår søgsmålsfristerne gælder med hensyn til begrebet omstændigheder, som ikke kunne forudses, eller force majeure, som kan begrunde en fravigelse af de præklusive søgsmålsfrister, at forberedelsen, overvågningen og kontrollen af de processkrifter, der skal indgives til Rettens Justitskontor, påhviler den pågældende part og dennes retlige repræsentant. Det påhviler bl.a. sidstnævnte at overvåge og kontrollere, at de konvolutter eller pakker, som indeholder nævnte papirer, samt de følgeskrivelser, der er påført sidstnævnte, er korrekt forberedt og bl.a. angiver Rettens rigtige adresse. Desuden påhviler det den pågældende part og dennes retlige repræsentant at overvåge og kontrollere, at det pakkepostfirma, som de i givet fald beslutter at henvende sig til med henblik på fremsendelsen af nævnte papirer, udfører sin opgave korrekt inden for de aftalte frister.

En adressefejl, som følge af at sagsøgerens advokat i praksis har uddelegeret opgaven med at forberede pakken med det underskrevne originaleksemplar af stævningen i appelsagen til pakkepostfirmaet og bl.a. overladt til dette selv at udfylde adressatens adresse på følgeskrivelsen i forbindelse med fremsendelsen med firmaets fly og således taget risikoen for en eventuel forveksling af de forskellige adresser anført på forsiden af nævnte originaleksemplar, skyldes følgelig en overvågnings- og kontrolfejl fra sagsøgerens advokats side og følgelig fra sagsøgerens egen side.

I denne sammenhæng kan den omstændighed, at adressefejlen følger af en intervention fra tredjemand, som var blevet bemyndiget af sagsøgerens advokat til at forberede fremsendelse af det underskrevne originaleksemplar af stævningen i appelsagen til Rettens Justitskontor, ikke anerkendes som en ekstraordinær omstændighed eller en anormal begivenhed, som er sagsøgeren uvedkommende. Det følger heraf, at en sådan fejl ikke kan begrunde, at der foreligger omstændigheder, som ikke kunne forudses, i forhold til sagsøgeren.

(jf. præmis 37, 39, 40 og 44)

Henvisning til:

Domstolen: 22. september 2011, sag C-426/10 P, Bell & Ross mod KHIM, Sml. I, s. 8849, præmis 48-50