Sag anlagt den 29. maj 2015 – Esso Raffinage mod ECHA

(Sag T-283/15)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Raffinage (Courbevoie, Frankrig) (ved solicitor M. Navin-Jones)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

Afgørelsen af 1. april 2015, truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur (herefter »ECHA«) i medfør af forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (herefter »REACH-forordningen«) om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1), i form af en skrivelse med overskriften »Statement of Non-Compliance following a Dossier Evaluation Decision under Regulation (EC) No 1907/2006« (erklæring om manglende overholdelse på baggrund af en afgørelse om dossiervurdering i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, herefter »SONC «) og dens bilag (referencenummer CCH-C-0000005770-74-01/F), annulleres.

Sagen hjemvises til ECHA’s administrerende direktør og det præciseres, at enhver ny afgørelse truffet af ECHA skal tage hensyn til de begrundelser for annullation, der er anført i Rettens dom, samt alle relevante og ajourførte oplysninger.

ECHA tilpligtes at betale de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med denne sag.

Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som findes påkrævet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat adskillige anbringender, heriblandt de nedenfor nævnte:

Første anbringende vedrører kompetencemangel, tilsidesættelse af den institutionelle balance osv.

Sagsøgeren gør gældende, at ECHA ikke har nogen juridisk autoritet eller hjemmel til at udarbejde, oprette, vedtage og/eller udstede såkaldte Statements of Non-Compliance (erklæringer om manglende overholdelse), og at ECHA ved at have oprettet, vedtaget og udstedt en SONC i denne sag har (1) handlet uden for sine skønsmæssige og/eller administrative beføjelser (kompetencemangel), (2) handlet i strid med det retlige princip og krav om den institutionelle magtbalance, (3) handlet i strid med det retlige princip og krav om god forvaltningsskik, (4) handlet i strid med det retlige princip om god offentlig forvaltningspraksis og/eller (5) handlet i strid med artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Andet anbringende vedrører, subsidiært, en tilsidesættelse af REACH-forordningens artikel 42.

Sagsøgeren anfører, at i det omfang ECHA har søgt at støtte sig på REACH-forordningens artikel 42, stk. 1, som juridisk autoritet og/eller hjemmel for den anfægtede afgørelse, tillægger REACH-forordningens artikel 42, stk. 1, ikke ECHA nogen retlig autoritet eller giver hjemmel til at vedtage den anfægtede afgørelse, og at ECHA ved at træffe den anfægtede afgørelse har handlet i strid med REACH-forordningens artikel 42, stk. 1. Sagsøgeren gør gældende, at ECHA i dette tilfælde ikke har truffet en passende afgørelse i henhold til REACH-forordningens artikel 42, stk. 1. Sagsøgeren gør gældende, at ifølge fast praksis ved ECHA fortolkes REACH-forordningens artikel 42, stk. 1, således, at den ikke giver tilladelse til udstedelsen af en Statement of Non-Compliance (erklæring om manglende overholdelse).

Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til at blive hørt.

Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse er blevet vedtaget i strid med de EU-retlige principper om retten til at blive hørt, retten til kontradiktion, retten til forsvar, retten til at blive underrettet og retten til god forvaltning. Sagsøgeren anfører, at som en direkte følge af tilsidesættelsen af disse proceduremæssige og processuelle rettigheder er den anfægtede afgørelse en nullitet og ugyldig. Med andre ord mener sagsøgeren, at hvis ECHA ikke havde handlet i strid med sagsøgerens proceduremæssige og processuelle rettigheder, ville resultatet af processen og proceduren have haft et materielt anderledes indhold.

Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse ikke var i overensstemmelse med og tilsidesatte det EU-retlige proportionalitetsprincip. Sagsøgeren anfører, at den anfægtede afgørelse ikke er forholdsmæssig eller nødvendig, ikke udgør den mindst bebyrdende foranstaltning, og at byrderne herved var uforholdsmæssige i forhold til de tilsigtede mål.

Femte anbringende vedrører en fejlfortolkning af oplysningskravene i henhold til REACH-forordningen.

Sagsøgeren gør gældende, at ECHA har begået en fejl ved fortolkningen af oplysningskravene med hensyn til bilag X, afsnit 8.7.2, idet der faktisk ikke foreligger et de facto krav om at udføre en prænatal udviklingstoksicitetsundersøgelse på en anden dyreart. Sagsøgeren anfører derfor, at ECHA ved at vedtage den anfægtede afgørelse handlede uden hjemmel og overskred grænsen for sine skønsmæssige beføjelser.

____________