Language of document : ECLI:EU:T:2017:443





Rettens dom (Sjette Afdeling) af 28. juni 2017 –
Tayto Group mod EUIPO – MIP Metro (real)

(Sag T-287/15)

»EU-varemærker – fortabelsessag – EU-figurmærket real – reel brug – en form, der afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg – artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009 – tredjemands brug af varemærket – artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 – bevis for reel brug – artikel 15, stk. 1, og artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009 – begrundelsespligt«

1.      EU-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – fortabelsesgrunde – manglende reel brug af varemærket – brug af varemærket i en form, der kun afviger ved enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg – genstand og anvendelsesområde for artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning nr. 207/2009 – undersøgelse af, hvorvidt særpræget er forandret

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), og art. 51, stk. 1, litra a)]

(jf. præmis 23-25 og 29)

2.      EU-varemærker – klagesag – klage over en afgørelse fra kontorets indsigelsesafdeling – appelkammerets prøvelse – rækkevidde

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76)

(jf. præmis 65)

3.      EU-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – anbringender – magtfordrejning – begreb

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 2)

(jf. præmis 79)

4.      EU-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – frister – forlængelse af en af kontoret fastsat frist – betingelser

(Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 71, stk. 1, andet punktum)

(jf. præmis 80)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 16. marts 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2285/2013-4) vedrørende en fortabelsessag mellem Tayto Group og MIP Metro Group Intellectual Property.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Tayto Group Ltd betaler sagsomkostningerne.