Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 3. marts 2021 – Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Bucureşti - Administraţia Sector 1 a Finanţelor Publice mod VB, Direcţia Generalā Regionalā a Finanţelor Publice Bucureşti -Serviciul Soluţionare Contestaţii 1

(Sag C-146/21)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Appellant: Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Bucureşti - Administraţia Sector 1 a Finanţelor Publice

Indstævnte: VB og Direcţia Generalā Regionalā a Finanţelor Publice Bucureşti -Serviciul Soluţionare Contestaţii 1

Præjudicielt spørgsmål

Er direktiv 2006/112/EF 1 og princippet om afgiftens neutralitet under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, til hinder for en national lovgivning eller en afgiftsretlig praksis, hvorefter en person, som har været genstand for undersøgelse og har ladet sig momsregistrere efter denne undersøgelses afslutning, ikke er omfattet af ordningen med omvendt betalingspligt (forenklingsforanstaltninger) – som ufravigeligt finder anvendelse på salg af træ på rod – fordi den undersøgte person ikke har anmodet om og opnåede momsregistrering inden gennemførelsen af transaktioner eller på det tidspunkt, hvor den maksimale tærskel er blevet oversteget?

____________

1     Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).