Sag T-610/19
Deutsche Telekom AG
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Syvende Udvidede Afdeling) af 19. januar 2022
»Annullations- og erstatningssøgsmål – konkurrence – misbrug af dominerende stilling – det slovakiske marked for højhastighedstelekommunikationstjenester – afgørelse, hvorved fastslås en overtrædelse af artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 – dom, hvorved afgørelsen annulleres delvis, og den pålagte bøde nedsættes – Kommissionens afslag på betaling af morarenter – artikel 266 TEUF – artikel 90, stk. 4, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – fratagelse af rådigheden over den med urette betalte bøde – tab af indtægter – morarenter – satser – skade«
1. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele
(Art. 340, stk. 2, TEUF)
(jf. præmis 30-32)
2. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – faktisk og reel skade – bevisbyrde – Kommissionens tilbagebetaling af en bøde, som Unionens retsinstanser har annulleret og nedsat – den berørte virksomheds tabte indtægter i forhold til det tilbagebetalte beløb – ikke bevis for muligheden for at foretage investeringer, som kan skabe en indtægt, der svarer til et afkast af den investerede kapital eller til de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger – ikke faktisk og reel skade
(Art. 340, stk. 2, TEUF)
(jf. præmis 39-48, 51 og 52)
3. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – Kommissionens tilsidesættelse af sin forpligtelse til at betale morarenter af det tilbagebetalte beløb af en bøde, som Unionens retsinstanser har annulleret og nedsat – tilsidesættelse af artikel 266 TEUF – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder
(Art. 261 TEUF og 263 TEUF, art. 266, stk. 1, TEUF og art. 340, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)
(jf. præmis 71-76, 95 og 111-113)
4. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – Kommissionens tilbagebetaling af en bøde, som Unionens retsinstanser har annulleret og nedsat – Kommissionens afslag på at betale morarenter af det tilbagebetalte beløb – virkninger med tilbagevirkende kraft af den af Unionens retsinstanser foretagne annullation og nedsættelse – morarenter, som er fastsat eller kan fastsættes på grundlag af objektive kriterier fastlagt på tidspunktet for den midlertidige betaling af bøden
(Art. 340, stk. 2, TEUF; Kommissionens forordning nr. 1268/2012, art. 83 og 90; Kommissionens afgørelse C(2013) 2488 final, art. 24, stk. 2)
(jf. præmis 78-87 og 95)
5. Den Europæiske Unions egne indtægter – betaling af et krav, der påhviler Kommissionen – forfaldne renter – Kommissionens tilbagebetaling af en bøde, som Unionens retsinstanser har annulleret og nedsat – forpligtelse til at betale morarenter af et tilbagebetalt beløb fra tidspunktet for betalingen af bøden – tilsidesættelse af bøders afskrækkende virkning – foreligger ikke
(Art. 266, stk. 1, TEUF)
(jf. præmis 91-94)
6. Den Europæiske Unions egne indtægter – betaling af et krav, der påhviler Kommissionen – forfaldne renter – Kommissionens delvise tilbagebetaling af en bøde, som Unionens retsinstanser har nedsat – Kommissionens kompetence til at fastlægge betingelserne for tilbagebetalingen i en individuel afgørelse – foreligger ikke
(Art. 266, stk. 1, TEUF; Kommissionens forordning nr. 1268/2012, art. 90, stk. 4)
(jf. præmis 96-105)
7. Den Europæiske Unions egne indtægter – betaling af et krav, der påhviler Kommissionen – forfaldne renter – udligningsrenter – morarenter – sondring – foranstaltning til opfyldelse af dom afsagt af Unionens retsinstanser, hvorved en bøde annulleres delvis og nedsættes
(Art. 266, stk. 1, TEUF)
(jf. præmis 107-110)
8. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – årsagsforbindelse – Kommissionens tilbagebetaling af en bøde, som Unionens retsinstanser har annulleret og nedsat – Kommissionens afslag på at betale morarenter af det tilbagebetalte beløb – skade som følge af nævnte afslag – spørgsmål, om der foreligger årsagsforbindelse
(Art. 266, stk. 1, TEUF og art. 340, stk. 2, TEUF)
(jf. præmis 116-118)
9. Den Europæiske Unions egne indtægter – betaling af et krav, der påhviler Kommissionen – forfaldne renter – Kommissionens tilbagebetaling af en bøde, som Unionens retsinstanser har annulleret og nedsat – fastsættelse af den skyldige rentesats – øjeblikkelig betaling af bøden – udsættelse af betalingen betinget af, at der stilles bankgaranti – sondring
(Kommissionens forordning nr. 1268/2012, art. 83 og 111)
(jf. præmis 120-123 og 127-137)
Resumé
Retten indrømmede Deutsche Telekom en erstatning på ca. 1,8 mio. EUR for den skade, som selskabet havde lidt som følge af Europa-Kommissionens afslag på at betale morarenter af den bøde, som selskabet med urette havde betalt i forbindelse med en overtrædelse af konkurrencereglerne.
Ved afgørelse truffet den 15. oktober 2014 (1) pålagde Europa-Kommissionen selskabet Deutsche Telekom AG (herefter »Deutsche Telekom«) en bøde på 31 070 000 EUR som følge af misbrug af en dominerende stilling på det slovakiske marked for højhastighedstelekommunikationstjenester i strid med artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54.
Deutsche Telekom anlagde søgsmål med påstand om annullation af denne afgørelse, idet den betalte bøden den 16. januar 2015. Ved sin dom af 13. december 2018 (2) gav Retten delvis Deutsche Telekom medhold og nedsatte under udøvelse af sine fulde prøvelsesret bøden med 12 039 019 EUR. Den 19. februar 2019 tilbagebetalte Kommissionen dette beløb til Deutsche Telekom.
Ved skrivelse af 28. juni 2019 (herefter »den anfægtede afgørelse«) gav Kommissionen derimod afslag på at betale Deutsche Telekom morarenter for perioden fra betalingen af bøden til tilbagebetalingen af den del af bøden, der blev fundet uberettiget (herefter »den omhandlede periode«).
Deutsche Telekom anlagde således søgsmål for Retten med påstand om annullation af den anfægtede afgørelse og om, at Kommissionen tilpligtedes at betale erstatning for de tabte indtægter som følge af, at selskabet i den omhandlede periode var blevet frataget rådigheden over hovedbeløbet af den del af bøden, som med urette var blevet betalt, eller, subsidiært, at betale erstatning for den skade, som selskabet havde lidt som følge af Kommissionens afslag på at betale morarenter af dette beløb.
Ved sin dom tiltrådte Rettens Syvende Udvidede Afdeling delvis Deutsche Telekoms annullations- og erstatningssøgsmål. I denne forbindelse gav Retten afklaringer med hensyn til Kommissionens pligt til at betale morarenter af den del af en bøde, som efter en dom afsagt af Unionens retsinstanser skal tilbagebetales til den berørte virksomhed.
Rettens bemærkninger
I første række frifandt Retten Kommissionen for Deutsche Telekoms påstand om erstatning som følge af Unionens ansvar uden for kontraktforhold for det indtægtstab, som selskabet havde lidt, fordi det i den omhandlede periode var blevet frataget rådigheden over hovedbeløbet af den del af bøden, der med urette var blevet betalt, som svarede til det årlige afkast af dets investerede kapital eller til dets vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger.
I denne henseende bemærkede Retten, at Unionens ansvar uden for kontraktforhold kræver, at en række kumulative betingelser er opfyldt, nemlig at der foreligger en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder, at der foreligger en faktisk skade, samt at der er årsagsforbindelse mellem tilsidesættelsen og den lidte skade, hvilket det tilkommer sagsøgeren at bevise.
I det foreliggende tilfælde havde Deutsche Telekom ikke fremlagt afgørende beviser for, at den påberåbte skade var faktisk og reel. Nærmere bestemt havde Deutsche Telekom hverken godtgjort, at selskabet nødvendigvis ville have investeret beløbet for den med urette betalte bøde i sin virksomhed, eller at fratagelsen af rådigheden over dette beløb bevirkede, at det måtte give afkald på specifikke og konkrete projekter. I denne forbindelse havde Deutsche Telekom heller ikke godtgjort, at selskabet ikke havde rådet over de nødvendige midler til at gennemføre en investeringsmulighed.
I anden række behandlede Retten Deutsche Telekoms subsidiære påstand om erstatning for en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF, hvis stk. 1 foreskriver, at den institution, fra hvilken en ved dom afsagt af Unionens retsinstanser annulleret retsakt hidrører, har pligt til at gennemføre alle de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.
For det første anførte Retten, at artikel 266, stk. 1, TEUF ved at pålægge institutionerne at træffe alle de til gennemførelse af Unionens retsinstansers domme nødvendige foranstaltninger tillægger borgere, som har fået medhold i deres sag for disse retsinstanser, rettigheder. For det andet anførte Retten, at morarenter er en uundværlig del af den forpligtelse til genoprettelse, som påhviler institutionerne i medfør af denne bestemmelse. I tilfælde af annullation eller nedsættelse af den bøde, som en virksomhed er blevet pålagt for en overtrædelse af konkurrencereglerne, følger det dermed af denne bestemmelse, at Kommissionen har pligt til at tilbagebetale den med urette betalte bøde med tillæg af morarenter.
Retten præciserede, at idet de gældende finansielle regler (3) foreskriver, at et selskab, der midlertidigt har betalt en bøde, som efterfølgende er blevet annulleret eller nedsat, har en fordring på tilbagebetaling, og idet Unionens retsinstansers annullation og nedsættelse af bøden har tilbagevirkende kraft, var Deutsche Telekoms fordring faktisk og reel med hensyn til den maksimale størrelse heraf på tidspunktet for den midlertidige betaling af bøden. Kommissionen var således i medfør af artikel 266, stk. 1, TEUF forpligtet til at betale morarenter af den del af bøden, som Retten havde fundet uberettiget, for hele den omhandlede periode. Denne forpligtelse tilsigter at yde en fast kompensation for ikke at kunne råde over en fordring forårsaget af en objektiv forsinkelse og at tilskynde Kommissionen til at udvise særlig opmærksomhed, når den vedtager en afgørelse, som indebærer betaling af en bøde.
Retten tilføjede, at i modsætning til, hvad Kommissionen anførte, er forpligtelsen til at betale morarenter ikke i strid med bødernes afskrækkende virkning i konkurrencesager, eftersom Unionens retsinstanser nødvendigvis tager hensyn til denne afskrækkende virkning under udøvelsen af deres fulde prøvelsesret for med tilbagevirkende kraft at nedsætte en bøde. Bødernes afskrækkende virkning skal endvidere være forenelig med princippet om effektiv retsbeskyttelse, som fremgår af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvis overholdelse sikres ved den legalitetskontrol, der foreskrives i artikel 263 TEUF, som suppleres med den fulde prøvelsesret med hensyn til bødens størrelse.
Retten forkastede desuden de øvrige argumenter, som Kommissionen havde fremført.
For det første var Kommissionen, selv om der i den periode, hvor denne havde rådet over den af sagsøgeren betalte bøde, ikke var påløbet renter af beløbet, forpligtet til efter Rettens dom af 13. december 2018 at tilbagebetale sagsøgeren den del af bøden, som var fundet uberettiget, med tillæg af morarenter, uden at artikel 90 i delegeret forordning nr. 1268/2012, som vedrører behandlingen af inddrivelse af bøder, var til hinder herfor. Desuden følger forpligtelsen til at betale morarenter direkte af artikel 266, stk. 1, TEUF, og Kommissionen har ikke beføjelse til i en individuel afgørelse at fastsætte de betingelser, hvorunder den betaler morarenter, såfremt den afgørelse, hvorved en bøde blev pålagt, annulleres, eller bøden nedsættes.
For det andet var de i det foreliggende tilfælde skyldige renter morarenter og ikke udligningsrenter. Deutsche Telekoms hovedkrav var nemlig en fordring på tilbagebetaling, som var knyttet til den midlertidige betaling af en bøde. Dette krav var faktisk og reelt med hensyn til den maksimale størrelse eller kunne i hvert fald fastsættes på grundlag af objektive kriterier fastlagt på tidspunktet for nævnte betaling.
Henset til den omstændighed, at Kommissionen var forpligtet til at tilbagebetale den del af bøden, som Deutsche Telekom med urette havde betalt, med tillæg af morarenter, og at den ikke havde noget skøn i denne henseende, fastslog Retten, at afslaget på at betale Deutsche Telekom de nævnte renter udgjorde en kvalificeret tilsidesættelse af artikel 266, stk. 1, TEUF, hvorved Unionen ifaldt ansvar uden for kontraktforhold. Eftersom der var en direkte forbindelse mellem den konstaterede tilsidesættelse og skaden i form af et tab af morarenter af den del af den med urette betalte bøde i den omhandlede periode, indrømmede Retten Deutsche Telekom en erstatning på 1 750 522,38 EUR beregnet på grundlag af en analog anvendelse af den sats, der er fastsat i artikel 83, stk. 2, litra b), i delegeret forordning nr. 1268/2012, dvs. den sats, som Den Europæiske Centralbank anvendte på sine vigtigste refinansieringstransaktioner i januar 2015, eller 0,05%, forhøjet med tre og et halvt procentpoint.