Language of document :

Appel iværksat den 17. juli 2009 af Herbert Meister til prøvelse af dom afsagt den 18. maj 2009 af Personaleretten i de forenede sager F-138/06 og F-37/08, Meister mod KHIM

(Sag T-284/09 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Herbert Meister (Muchamiel, Spanien) (ved Rechtsanwalt H.-J. Zimmermann)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Appellantens påstande

Den dom, som Personaleretten afsagde den 18. maj 2009 i sag F-37/08, Meister mod KHIM ophæves.

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er anlagt til prøvelse af Personalerettens dom af 18. maj 2009 i de forenede sager F-138/06 og F-37/08, Meister mod KHIM, hvorved bl.a. appellantens søgsmål i sag F-37/08 blev forkastet.

Appellanten har til støtte for sin appel for det første navnlig gjort gældende, at Personaleretten har tilsidesat sin forpligtelse til neutralitet og objektivitet, at den ikke har oplyst sagen præcist, men har lagt vægt på ensidige oplysninger og har fordrejet sagens faktiske omstændigheder. Desuden foreholdes Personaleretten, at den har sammenblandet genstanden for sag F-138/06 og F-37/08. Endvidere gør appellanten gældende, at der er begået retlige fejl ved bedømmelsen af sagens faktiske omstændigheder. Endelig anfægter appellanten Personalerettens afgørelse om sagsomkostningerne.

Efter appellantens opfattelse har Personaleretten som følge af ovennævnte forhold ligeledes tilsidesat forpligtelsen til behørigt at begrunde sin afgørelse.

____________