Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 8. marts 2005 af Andreas Knaul m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-120/05)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. marts 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Andreas Knaul, Riga (Letland), Márquez Camacho Antonio, Bruxelles, Reina Cantalejo María Teresa, Bruxelles og Tejada Fernández Miguel, Zaventem (Belgien), ved advokaterne Stéphane Rodriques og Alice Jaume, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Ansættelsesmyndighedens afgørelser, hvorved sagsøgernes klager blev afvist, og ansættelsesmyndighedens afgørelser af 1. maj 2004 om ændring af sagsøgernes lønklasse til lønklasse A*8 eller lønklasse B*8, annulleres.

Sagsøgernes lønsedler, hvorved ansættelsesmyndighedens afgørelse om at ændre sagsøgernes lønklasser til lønklasse A*8 eller lønklasse B*8 gennemføres, annulleres fra 1. maj 2004.

Kommissionen tilpligtes at anse sagsøgerne for forfremmelsesværdige til lønklasse A*10 eller lønklasse B*10 ved deres næste forfremmelse.

Kommissionen tilpligtes at erstatte det tab, som sagsøgerne har lidt ved ikke at blive indplaceret i lønklasse A*9 eller lønklasse B*9 fra den 1. maj 2004.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-114/05, Joerg Peter Block m.fl. mod Kommissionen.

____________