Language of document :

Rettens dom af 26. september 2014 – Molda mod Kommissionen

(Sag T-629/13) 1

(Miljø – direktiv 2003/87/EF – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – foreløbige regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter fra 2013 – afgørelse 2011/278/EU – nationale gennemførelsesforanstaltninger fremsendt af Tyskland – klausul vedrørende tilfælde med urimelige byrder – friheden til at oprette og drive egen virksomhed og erhvervsfrihed – ejendomsret – proportionalitet)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Molda AG (Dahlenburg, Tyskland) (ved advokaterne I. Zenke, M.-Y. Vollmer, C. Telschow og A. Schulze)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved E. White, C. Hermes og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 240, s. 27), for så vidt som denne afgørelses artikel 1, stk. 1, for den tredje handelsperiode for emissionshandelen 2013-2020 afviser at tildele sagsøgeren de yderligere kvoter, som denne havde ansøgt om på grundlag af klausulen vedrørende tilfælde med urimelige byrder, jf. § 9, stk. 5, i Treibhausgas-Emissionshandelsgesetz (den tyske lov om handel med drivhusgasemissionskvoter) af 21. juli 2011

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Molda AG betaler sagens omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 31 af 1.2.2014.