Language of document : ECLI:EU:T:2014:830





Rettens dom (Femte Afdeling) af 26. september 2014 – Raffinerie Heide mod Kommissionen

(Sag T-631/13)

»Miljø – direktiv 2003/87/EF – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – foreløbige regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter fra 2013 – afgørelse 2011/278/EU – nationale gennemførelsesforanstaltninger fremsendt af Tyskland – klausul vedrørende tilfælde med urimelige byrder – friheden til at oprette og drive egen virksomhed – ejendomsret – proportionalitet«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – Kommissionens afgørelse rettet til medlemsstaterne vedrørende gratis tildeling af emissionskvoter for drivhusgasser – endelig fastsættelse af samtlige faktorer, der skal tages i betragtning i forbindelse med de nationale gennemførelsesforanstaltninger – helt automatisk gennemførelse – medlemsstaternes skøn – foreligger ikke (art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 11; Kommissionens afgørelse 2013/448) (jf. præmis 27-35)

2.                     Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – overgangsordning for gratis tildeling af kvoter – udtømmende karakter af de harmoniserede tildelingsregler – Kommissionens skøn – foreligger ikke – Kommissionens afgørelse om at nægte tildeling af kvoter på grundlag af en klausul vedrørende tilfælde af en urimelig byrde – Kommissionens tilsidesættelse af de harmoniserede tildelingsbestemmelser – foreligger ikke (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278, art. 10 og art. 15, stk. 3, samt afgørelse 2013/448) (jf. præmis 38-44 og 46)

3.                     EU-retten – principper – force majeure – begreb – usædvanlige og uforudsigelige omstændigheder, som den person, der påberåber sig dem, ikke har mulighed for at afværge, heller ikke selv om han udviser den størst mulige påpasselighed – en virksomheds deltagelse i ordningen med udveksling af drivhusgasemissioner – risikoen for insolvabilitet – force majeure foreligger ikke (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87; Kommissionens afgørelse 2013/448) (jf. præmis 45)

4.                     Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – overgangsordning for gratis tildeling af kvoter – manglende klausul vedrørende tilfælde af en urimelig byrde – Kommissionens afgørelse om at nægte tildeling af kvoter på grundlag af en klausul vedrørende tilfælde af en urimelig byrde – tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder for den berørte virksomhed – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 15-17; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278) (jf. præmis 56-71)

5.                     Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – overgangsordning for gratis tildeling af kvoter – manglende klausul vedrørende tilfælde af en urimelig byrde – den nødvendige karakter af tildelingsregler – vurdering – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278) (jf. præmis 72-77, 79-83 og 87-92)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 240, s. 27), for så vidt som dennes artikel 1, stk. 1, sammenholdt med afgørelsens bilag I, punkt A, afviser optagelsen af anlægget med identificeringskoden DE000000000000010 på listen over anlæg i henhold til artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32), og de foreløbige samlede årlige emissionskvoter, der tildeles gratis til disse anlæg.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Raffinerie Heide GmbH betaler sagens omkostninger.