Language of document : ECLI:EU:T:2014:833





Rettens dom (Femte Afdeling) af 26. september 2014 – DK Recycling und Roheisen mod Kommissionen

(sag T-630/13)

»Miljø – direktiv 2003/87/EF – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – foreløbige regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter fra 2013 – afgørelse 2011/278/EU – nationale gennemførelsesforanstaltninger fremsendt af Tyskland – klausul vedrørende tilfælde med urimelige byrder – friheden til at oprette og drive egen virksomhed – ejendomsret – proportionalitet«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – Kommissionens afgørelse rettet til medlemsstaterne vedrørende gratis tildeling af emissionskvoter for drivhusgasser – endelig fastsættelse af samtlige faktorer, der skal tages i betragtning i forbindelse med de nationale gennemførelsesforanstaltninger – helt automatisk gennemførelse – medlemsstaternes skøn – foreligger ikke (art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 11; Kommissionens afgørelse 2013/448) (jf. præmis 28-36)

2.                     Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – overgangsordning for gratis tildeling af kvoter – udtømmende karakter af de harmoniserede tildelingsregler – Kommissionens skøn – foreligger ikke – Kommissionens afgørelse om at nægte tildeling af kvoter på grundlag af en klausul vedrørende tilfælde af en urimelig byrde – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af grundlæggende rettigheder – foreligger ikke (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278, art. 10 og 15, stk. 3, og afgørelse 2013/448) (jf. præmis 40-46)

3.                     Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – overgangsordning for gratis tildeling af kvoter – manglende klausul vedrørende tilfælde af en urimelig byrde – tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 15-17; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278) (jf. præmis 55-70)

4.                     Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – overgangsordning for gratis tildeling af kvoter – manglende klausul vedrørende tilfælde af en urimelig byrde – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278) (jf. præmis 71-74, 77-81 og 85-90)

5.                     Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – overgangsordning for gratis tildeling af kvoter – udtømmende karakter af de harmoniserede tildelingsregler – tildeling på grundlag af en national bestemmelse, der går videre end de harmoniserede regler – uforenelighed – Kommissionens afgørelse om at nægte tildeling af kvoter på grundlag af en klausul vedrørende tilfælde af en urimelig byrde – Kommissionens tilsidesættelse af de harmoniserede regler om tildeling – foreligger ikke (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a og 11; Kommissionens afgørelse 2011/278) (jf. præmis 95-100)

6.                     Miljø – luftforurening – direktiv 2003/87 – ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner – overgangsordning for gratis tildeling af kvoter – pligt for medlemsstaterne til at sikre, at der ikke sker dobbelt bogføring mellem delinstallationer – gratis tildeling af emissionskvoter til en delinstallation på grundlag af benchmarket for varmt metal – gratis tildeling af emissionskvoter til samme delinstallation på grundlag af emissioner med henblik på produktionen af zinkkoncentrater – produktion af zinkoncentrater til et supplerende energiformål – manglende overlap mellem de forskellige berørte produkter – ikke dobbelt bogføring – Kommissionens afgørelse om afslag på gratis tildeling af kvoter på grundlag af de foretagne emissioner – annullation (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 10a, stk. 1, fjerde afsnit; Kommissionens afgørelse 2011/278, art. 10, stk. 8, og bilag I, nr. 1) (jf. præmis 107-110)

7.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afhjælpning af begrundelsesmangel under retssagen – ikke tilladt (art. 296 TEUF) (jf. præmis 111 og 112)

8.                     EU-retten – principper – ret til forsvar – ret til kontradiktion – rækkevidde – gratis tildeling af kvoter til drivhusgasemissioner – Kommissionens kontrol – manglende mulighed for de virksomheder, der driver de berørte installationer, for at give deres mening til kende – tilsidesættelse af retten til at blive hørt i tilfælde af afslag på optagelse på listen over installationer, der kan modtage gratis kvoter – foreligger ikke [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87, art. 11] (jf. præmis 114-117)

Angående

Påstand om annullation af artikel 1, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 240, s. 27), for så vidt som den afviser optagelsen af anlæggene med identificeringskoderne DE000000000001320 og DE-new-14220-0045 på listen over anlæg i henhold til artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32), og de foreløbige samlede årlige emissionskvoter, der tildeles gratis til disse anlæg.

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF annulleres, for så vidt som den afviser gratistildeling af emissionskvoter til de anlæg, der er anført i denne afgørelses bilag I, punkt D, på grundlag af en procesemissionsdelinstallation til produktionen af zink i højovn og relaterede processer.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.