Language of document :

Rettens dom af 16. december 2011 - Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials mod Rådet

[Dumping - import af visse magnesiasten med oprindelse i Kina - forordning om afslutning af en interimsundersøgelse - sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen - hensyntagen til merværdiafgiften i oprindelseslandet - anvendelse af en metode, som adskiller sig fra den, der blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse - ændrede omstændigheder - artikel 2, stk. 10, litra b), og artikel 11, stk. 9, i forordning (EF) nr. 348/96 [nu artikel 2, stk. 10, litra b), og artikel 11, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009]]

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Co. Ltd (Dashiqiao, Kina) (ved J. advokaterne J.-F. Bellis og R. Luff)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved J.-P. Hix, derefter ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, først bistået af advokaterne G. Berrisch og G. Wolf, derefter af G. Berrisch)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved É. Gippini Fournier og H. van Vliet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 826/2009 af 7. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 240, s. 7), for så vidt som den herved fastsatte antidumpingtold hvad angår sagsøgeren overstiger, hvad det der ville gælde, såfremt den var fastsat på grundlag af den metode, der blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse for at tage hensyn til, at den kinesiske merværdiafgift ikke blev tilbagebetalt ved udførslen

Konklusion

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Co. Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________