Language of document :

Sag anlagt den 31. oktober 2011 - Atlas mod KHIM - Couleurs de Tollens-Agora (ARTIS)

(Sag T-558/11)

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger: Atlas sp. z o o (Łódź, Den Polske Republik) (ved advokat R. Rumpel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Couleurs de Tollens-Agora, S a s (Clichy, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren gives medhold

Afgørelse truffet den 7. september 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1253/2010-1) annulleres.

Subsidiært, den anfægtede afgørelse ændres derved, at varemærket "ARTIS" registreres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Atlas sp. z o o

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "ARTIS" for varer i klasse 2 og 17 - varemærkeansøgning nr. 6158761

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Couleurs de Tollens-Agora, S a s

Det påberåbte varemærke eller tegn: Fransk varemærkeregistrering nr. 93 484 880 af ordmærket "ARTIS" for varer i klase 1 og 19

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009  i forbindelse med konklusionen om lighed mellem varemærkerne og muligheden for risiko for forveksling fra forbrugernes side.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker, EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1.