Language of document : ECLI:EU:T:2019:219





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 4. april 2019 –
ABB mod EUIPO (FLEXLOADER)

(Sag T-373/18)

»EU-varemærker – ansøgning om EU-ordmærket FLEXLOADER – absolutte registreringshindringer – manglende beskrivende karakter – fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001 – neologisme – utilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse med visse af de af varemærkeansøgningen omfattede varer«

1.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – ordmærket FLEXLOADER

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 7, stk. 1, litra c)]

(jf. præmis 20, 37, 47 og 55-57)

2.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – formål – friholdelsesbehov

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 7, stk. 1, litra c)]

(jf. præmis 29)

3.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – begreb – varemærke, der udgøres af et ord eller en neologisme, som består af en sammensætning af bestanddele

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 7, stk. 1, litra c)]

(jf. præmis 30-32)

4.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – undersøgelse af registreringshindringerne i forhold til hver enkelt vare eller tjenesteydelse, som er omfattet af registreringsansøgningen – pligt til at begrunde afslaget på registreringsansøgningen – rækkevidde

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 7, stk. 1, og art. 94, første punktum)

(jf. præmis 43-45)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. marts 2018 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 93/2018-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet FLEXLOADER som EU-ordmærke.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 29. marts 2018 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 93/2018-1) annulleres, for så vidt som den afslår registrering af ordtegnet FLEXLOADER for:

–        »mekanisk værktøj til påføring af fugtigheds-, lim-, olie, smøre eller farveprodukter« i klasse 7 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, og

–        »anordninger til elektronisk indsamling og behandling af rumlige data, mikroprocessorer, elektriske input- og outputenheder, compact disks, disketter, magnetbånd og halvledere til lagring af tekniske data« i klasse 9 i Nicearrangementet.

2)

I øvrigt frifindes EUIPO.

3)

ABB AB og EUIPO bærer hver deres egne omkostninger.