Language of document :

Sag anlagt den 22. april 2010 - Sviluppo Globale mod Kommissionen

(Sag T-183/10)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Sviluppo Globale GEIE (Rom, Italien) (ved avvocati F. Sciaudone, R. Sciaudone og A. Neri)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning af 14. februar 2010 annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning af 14. februar 2010, hvorved Kommissionen som ordregivende myndighed meddelte sagsøgeren, at buddet fra virksomhedssammenslutningen ledet af Sviluppo Globale GEIE var udelukket fra den short-list, der blev skabt ved det begrænsede udbud EUROPEAID/129038/C/SER/SYR vedrørende leveringen af tjenesteydelser i form af teknisk bistand til den syriske regering med henblik på at fremme decentraliseringen og del lokale udvikling.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand om annullation gjort gældende, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn og en åbenbar urigtig anvendelse af udvælgelseskriterierne fastsat i udbudsbekendtgørelsen. Særligt har Kommissionen ikke anvendt de kriterier, der er forbundet med den tekniske kapacitet, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen, rigtigt, idet den ikke har short-listet den virksomhedssammenslutning, der er ledet af sagsøgeren, på trods af at sammenslutningen besad de egenskaber, der var fastsat i selve bekendtgørelsen. Denne åbenbare fejl, som den ordregivende myndighed har begået, fremgår klart af en enkelt sammenligning af indholdet af kravene om teknisk kapacitet, der er fastsat for at blive short-listet i det pågældende udbud, og den faktiske beskaffenhed af den tekniske kapacitet hos den sammenslutning, der er ledet af sagsøgeren.

Endvidere har sagsøgeren under alle omstændigheder gjort gældende, at udelukkelsesbeslutningen af 14. februar 2010 er ubegrundet, idet det på ingen måde forklares, hvorfor sagsøgerens bud ikke opfylder de udvælgelseskriterier, der er forbundet med den tekniske kapacitet som fastsat i udbudsbekendtgørelsen.

Error! Reference source not found.

____________