Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 23. februar 2005 af Wal-Mart Stores Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-129/05)

(Det sprog, stævningen er affattet på: spansk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 23. februar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Wal-Mart Stores Inc. ved abogados Fernand de Visscher, Emmanuel Cornu, Eric de Gryse, Donatienne Moreau, Jorge Grau Mora, Alejandro Angulo Labora, Maite Ferrándiz Avendaño, María Baylos Morales og Antonio Velásquez Ibáñez. Den anden part i sagen for appelkammeret var Alejandro Sánchez Villar.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 17. december 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 629/2004-2, som stadfæster et delvist afslag på registrering af EF-varemærke nr. 1 997 600 "WAL-MART", annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:
Wal-Mart Stores Inc.

EF-varemærket, der søges registreret:
Ordmærket "WAL-MART", ansøgning nr. 1 997 600, for varer og tjenesteydelser i alle klasser bortset fra klasse 35.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Alejandro Sánchez Villar
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Det spanske ordmærke "WAL-MART" (nr. 1732588) for varer i klasse 7 (maskiner til havearbejde)

Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen delvist imødekommet med hensyn til følgende varer: "maskiner og værktøjsmaskiner; motorer (ikke til befordringsmidler til brug på land); koblinger og transmissionsdele (ikke til befordringsmidler til brug på land); landbrugsredskaber (ikke hånddrevne)" og indsigelsen forkastet med hensyn til de øvrige varer og tjenesteydelser, der er ansøgt om.

Appelkammerets afgørelse:
Klagen forkastet.

Søgsmålsgrunde:
Tilsidesættelse af artikel 43, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 1.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).