Language of document :

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. maj 2020 – Interseroh Dienstleistungs GmbH mod SAA Sonderabfallagentur Baden-Württemberg GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Stuttgart – Tyskland)

(Sag C-654/18) 1

(Præjudiciel forelæggelse – miljø – overførsel af affald – forordning (EF) nr. 1013/2006 – procedure med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke – generelle oplysningskrav – bilag III A – blanding af papir, pap og papirprodukter – indgang B3020 i bilag IX til Baselkonventionen – interfererende stoffer – en blanding forurenet af andre materialer – miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Stuttgart

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Interseroh Dienstleistungs GmbH

Sagsøgt: SAA Sonderabfallagentur Baden-Württemberg GmbH

Konklusion

Artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2015/2002 af 10. november 2015, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse på blandet affald af papir, pap og papirprodukter, hvoraf hver affaldstype henhører under et af de første tre led i indgang B3020 i bilag IX til konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelsen heraf, som blev undertegnet i Basel den 22. marts 1989 og godkendt på De Europæiske Fællesskabers vegne ved Rådets afgørelse 93/98/EØF af 1. februar 1993, der er gengivet i bilag V, del 1, liste B, til denne forordning, og som indeholder op til 10% interfererende stoffer.

Artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1013/2006, som ændret ved forordning 2015/2002, skal fortolkes således, at denne bestemmelse finder anvendelse på sådant blandet affald, såfremt dette affald dels ikke indeholder stoffer, der henhører under fjerde led i indgang B3020 i bilag IX til denne konvention, der er gengivet i del 1, liste B, i bilag V til denne forordning, dels opfylder betingelserne i punkt 1 i bilag III A til den nævnte forordning, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.

____________

1 EUT C 35 af 28.1.2019.