DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)
29. februar 2024 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – associeringsaftalen EF-Algeriet – social sikring af vandrende algeriske arbejdstagere og deres efterladte – overførsel af ydelser til Algeriet til de kurser, der anvendes i medfør af den pågældende debitormedlemsstats lovgivning – efterladteydelse – national lovgivning, der anvender bopælslandsprincippet – bopælsbestemmelse, hvorefter efterladteydelsen nedsættes for modtagere, der er bosiddende i Algeriet«
I sag C-549/22,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Centrale Raad van Beroep (appeldomstol i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd, Nederlandene) ved afgørelse af 15. august 2022, indgået til Domstolen den 18. august 2022, i sagen
X
mod
Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank,
har
DOMSTOLEN (Anden Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, A. Prechal, og dommerne F. Biltgen, N. Wahl, J. Passer og M.L. Arastey Sahún (refererende dommer),
generaladvokat: A.M. Collins
justitssekretær: kontorchef D. Dittert,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 28. juni 2023,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank ved rådgiverne C. Speear, W. van den Berg og M. Van der Ent-Eltink,
– den nederlandske regering ved M.K. Bulterman og M.H.S. Gijzen, som befuldmægtigede,
– Europa-Kommissionen ved B.-R. Killmann, D. Martin og F. van Schaik, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 12. oktober 2023,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 68, stk. 4, i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side (EUT 2005, L 265, s. 2, herefter »associeringsaftalen EF-Algeriet«).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem X og Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank (bestyrelsen for den sociale sikringsinstitution, Nederlandene) (herefter »SVB«) vedrørende nedsættelse af den efterladteydelse, som udbetales til X, på grund af den omstændighed, at X har bopæl i Algeriet.
Retsforskrifter
EU-retten
Associeringsaftalen EF-Algeriet
3 Associeringsaftalen EF-Algeriet blev undertegnet i Valencia (Spanien) den 22. april 2002 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/690/EF af 18. juli 2005 (EFT 2005, L 265, s. 1). I overensstemmelse med denne aftales artikel 110, stk. 1, trådte den i kraft den 1. september 2005, således som det fremgår af de oplysninger, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2005, L 292, s. 10). I henhold til artikel 110, stk. 2, trådte den fra tidspunktet for sin ikrafttræden i stedet for samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet, der blev undertegnet i Algier den 26. april 1976 og godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2210/78 af 26. september 1978 (EFT 1978, L 263, s. 1, herefter »samarbejdsaftalen EØF-Algeriet«).
4 Artikel 1 i associeringsaftalen EF-Algeriet fastsætter:
»1. Der oprettes en associering mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og Algeriet på den anden side.
2. Det er formålet med denne aftale:
– at skabe passende rammer for den politiske dialog mellem parterne, som gør det muligt at styrke deres forbindelser og deres samarbejde på alle de områder, de skønner relevante
– at udvide samhandelen og sikre et opsving i afbalancerede økonomiske og sociale forbindelser mellem parterne samt fastsætte betingelserne for en gradvis liberalisering af udvekslingen af varer, tjenesteydelser og kapital
– at fremme personudvekslinger, navnlig i forbindelse med administrative procedurer
– at opmuntre til maghrebinsk integration ved at fremme samhandel og samarbejde i det maghrebinske område og mellem dette område og De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater
– at fremme samarbejdet på det økonomiske, sociale, kulturelle og finansielle område.«
5 Denne aftales artikel 68 har følgende ordlyd:
»1. Med forbehold af bestemmelserne i de følgende stykker anvendes der på arbejdstagere med algerisk statsborgerskab og medlemmer af deres familie, der bor hos dem, en social sikringsordning, der udelukker enhver forskelsbehandling begrundet i nationalitet i forhold til statsborgere i de medlemsstater, hvor de er beskæftiget.
Begrebet social sikring omfatter alle grene af social sikring, som vedrører sygdoms-, barsels-, invaliditets- og aldersydelser samt ydelser til efterlevende, ydelser som følge af arbejdsulykker og erhvervssygdom, ydelser som følge af død, arbejdsløshedsydelser og familieydelser.
Denne bestemmelse må ikke bevirke, at de andre regler vedrørende koordination, der er omhandlet i fællesskabsforskrifterne baseret på [EUF]-traktatens artikel 4[8], bringes i anvendelse på andre betingelser end dem, der er fastsat i artikel 70 i denne aftale.
[...]
4. Disse arbejdstagere har ret til fri overførsel til Algeriet af pensioner og alders- og efterladtepensioner og ydelser for arbejdsulykker eller erhvervssygdom samt invaliditet som følge af arbejdsulykker eller erhvervssygdom, med undtagelse af særlige ikke-bidragsbetingede ydelser, til de kurser, som anvendes i medfør af den eller de pågældende debitormedlemsstaters lovgivning.
[...]«
6 Aftalens artikel 70 bestemmer:
»1. Inden udgangen af det første år efter denne aftales ikrafttræden vedtager associeringsrådet bestemmelser, som kan sikre anvendelsen af principperne i artikel 68.
2. Associeringsrådet fastlægger de nærmere bestemmelser for et administrativt samarbejde til sikring af de forvaltnings- og kontrolmæssige garantier, som er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.«
Udkastet til associeringsrådets afgørelse
7 Rådets afgørelse 2010/699/EU af 21. oktober 2010 om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det associeringsråd, der er nedsat i henhold til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side, om vedtagelse af bestemmelser om koordinering af sociale sikringsordninger (EUT 2010, L 306, s. 14), indeholder som bilag et udkast til associeringsrådets afgørelse (herefter »udkast til associeringsrådets afgørelse«), der har til formål at gennemføre denne aftales artikel 70.
8 Dette udkast blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union på grundlag af associeringsrådets udkast til afgørelse, der var vedføjet som bilag til det forslag til Rådets afgørelse, som Europa-Kommissionen forelagde den 12. december 2007 (KOM(2007) 790 endelig).
9 Artikel 1, stk. 1, i udkastet til associeringsrådets afgørelse bestemmer:
»I denne afgørelse forstås ved:
[...]
i) »ydelser, der kan eksporteres«:
i) for så vidt angår medlemsstaterne:
[...]
– efterladtepensioner
[...]
i den i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1, berigtiget i EUT 2004, L 200, s. 1)] omhandlede forstand med undtagelse af de særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser, der er opført i bilag X til forordningen
[...]«
10 Artikel 2 i dette udkast med overskriften »Personkreds« har følgende ordlyd:
»Denne afgørelse anvendes på:
a) arbejdstagere, som er algeriske statsborgere, og som er eller har været lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, og som er eller har været underlagt lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og deres efterladte
[...]«
11 Artikel 4 i samme udkast med overskriften »Ophævelse af bopælsbestemmelser« fastsætter i stk. 1:
»De ydelser, der kan eksporteres i den i artikel 1, stk. 1, litra i), omhandlede forstand, som de i artikel 2, litra a) og c), nævnte personer har ret til, kan ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at den berettigede er bosat
ii) for så vidt angår en ydelse omfattet af en medlemsstats lovgivning, på Algeriets område, eller
i) for så vidt angår en ydelse omfattet af den algeriske lovgivning, på en medlemsstats område.«
Nederlandsk ret
ANW
12 Artikel 14, stk. 1, i Algemene nabestaandenwet (den almindelige lov om ydelser til efterladte, herefter »ANW«) har følgende ordlyd:
»Den efterlevende ægtefælle har ret til efterladteydelse, hvis vedkommende;
a. har et ugift barn under 18 år, som ikke er medlem af en anden persons husstand, eller
b. er uarbejdsdygtig.
[...]«
13 ANW’s artikel 17, stk. 1 og 3, som ændret ved Wet woonlandbeginsel in de sociale zekerheid (lov om bopælslandsprincippet inden for den sociale sikring), der trådte i kraft den 1. juli 2012, bestemmer:
»1. »Bruttoefterladteydelsen skal fastsættes til et beløb af en sådan størrelse, at nettoefterladteydelsen, efter fradrag af den indkomstskat og det bidrag til nationale sociale sikringsordninger, der skal indeholdes i dette beløb for en person, som endnu ikke har nået pensionsalderen, alene under hensyntagen til det almindelige skattefradrag som omhandlet i artikel 22 i Wet op de loonbelasting 1964 [(lov af 1964 om beskatning af lønindkomst)], udgør 70% af nettomindstelønnen.
[...]
3. For en efterladt slægtning, der er bosiddende uden for Nederlandene, i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, i en anden stat, der er part i [aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde], eller i Schweiz, skal bruttoefterladteydelsen udgøre en procentdel, som fastsættes ved ministeriel bekendtgørelse, af det beløb, der beregnes i henhold til stk. 1, 2 eller 5. Procentdelen skal fastsættes på en sådan måde, at den afspejler forholdet mellem omkostningsniveauet i den efterladtes bopælsland og i Nederlandene. Denne procentdel må ikke overstige 100.«
Bekendtgørelsen om bopælslandsprincippet
14 Artikel 1 i Regeling woonlandbeginsel in de sociale zekerheid 2012 (bekendtgørelse af 2012 om bopælslandsprincippet inden for den sociale sikring, herefter »bekendtgørelsen om bopælslandsprincippet«) fastsætter:
»Den procentsats, der er omhandlet i ANW’s [...] artikel 17, stk. 3, [...] for et andet bopælsland end:
a. Nederlandene
b. en af de andre medlemsstater i Den Europæiske Union
c. en af de andre stater, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
d. Schweiz
skal svare til den procentdel, der er anført i bilaget til denne bekendtgørelse.«
15 I henhold til bilaget til denne bekendtgørelse er den for Algeriet gældende faktor for bopælslandet, der er omhandlet i artikel 1 i bekendtgørelsen om bopælslandsprincippet, 60% fra den 1. januar 2013 og 40% fra den 1. januar 2016.
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
16 X er bosiddende i Algeriet. Hendes ægtefælle arbejdede i Nederlandene og var på dødstidspunktet forsikret i henhold til ANW. Som efterladt ægtefælle har hun i henhold til ANW haft ret til en efterladteydelse siden den 1. januar 1999.
17 Ved afgørelser af 19. september 2018 genetablerede SVB for det første som følge af en dom, der blev afsagt af rechtbank Amsterdam (retten i første instans i Amsterdam, Nederlandene) den 10. november 2016, X’ efterladteydelse, som SVB havde bragt til ophør den 1. november 2012, med tilbagevirkende kraft. For det andet oplyste SVB X om, at den pågældende efterladteydelse ville blive nedsat fra den 1. januar 2013 med den begrundelse, at ydelsen fra denne dato skulle have været udbetalt efter bopælslandsprincippet, dvs. baseret på en procentdel, der afspejlede omkostningsniveauet i bopælslandet i forhold til omkostningsniveauet i Nederlandene. I overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget til bekendtgørelsen om bopælslandsprincippet blev denne procentdel for Algeriets vedkommende fastsat til 60% af maksimumsbeløbet for efterladteydelsen fra og med den 1. januar 2013 og til 40% af dette maksimumsbeløb fra og med den 1. januar 2016.
18 X indgav en klage over denne afgørelse, som SVB afslog ved en afgørelse af 4. december 2018.
19 Eftersom rechtbank Amsterdam (retten i første instans i Amsterdam) havde frifundet sagsøgte i den sag, der var anlagt til prøvelse af sidstnævnte afgørelse, iværksatte X appel ved Centrale Raad van Beroep (appeldomstol i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd, Nederlandene), der er den forelæggende ret.
20 Den forelæggende ret har anført, at parterne er uenige om, hvorvidt artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet er til hinder for en nedsættelse af X’ efterladteydelse på grundlag af bopælslandsprincippet.
21 I denne henseende er den forelæggende ret for det første i tvivl om, hvorvidt en person såsom X er omfattet af det personelle anvendelsesområde for denne bestemmelse. Den forelæggende ret har fremhævet, at sidstnævnte bestemmelse i modsætning til artikel 68, stk. 1 og 3, i associeringsaftalen EF-Algeriet udelukkende vedrører arbejdstagere og ikke deres familiemedlemmer.
22 I tilfælde af, at efterladte i egenskab af modtagere af ydelser falder ind under anvendelsesområdet for denne aftales artikel 68, stk. 4, ønsker den forelæggende ret desuden oplyst, om det kun er efterladte, der er bosat i Nederlandene, som frit kan overføre deres ydelser til Algeriet, eller om efterladte, der er bosat i Algeriet, ligeledes kan påberåbe sig denne bestemmelse, hvilket er den forelæggende rets opfattelse.
23 Den forelæggende ret ønsker for det andet oplyst, om artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet har direkte virkning. Ifølge den forelæggende ret fastsætter denne aftales artikel 68 en række generelle principper, hvorimod det præcise materielle indhold af de pågældende principper og retningslinjerne for samarbejdet mellem de stater, der er parter i aftalen i henhold til aftalens artikel 70 reguleres ved en afgørelse truffet af associeringsrådet. Den forelæggende ret er imidlertid af den opfattelse, at analogt med bl.a. dom af 31. januar 1991, Kziber (C-18/90, EU:C:1991:36), og af 5. april 1995, Krid (C-103/94, EU:C:1995:97), samt kendelse af 13. juni 2006, Echouikh (C-336/05, EU:C:2006:394), og af 17. april 2007, El Youssfi (C-276/06, EU:C:2007:215), er nødvendigheden af at træffe en sådan afgørelse ikke til hinder for, at visse elementer i artikel 68, såsom forbuddet mod forskelsbehandling med hensyn til social sikring i nævnte artikels stk. 1, kan have direkte virkning.
24 Hvad nærmere bestemt angår artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet er den forelæggende ret af den opfattelse, at hverken bestemmelses ordlyd, formål eller karakter, således som disse fremgår af aftalens artikel 1, er til hinder for, at den tillægges direkte virkning. Når dette er sagt, har den forelæggende ret anerkendt, at forpligtelsen til at eksportere ydelser til personer bosiddende i Algeriet i forbindelse med gennemførelsen kan gøres betinget af, at der udstedes yderligere retsakter, nemlig retsakter, der fastlægger de nærmere bestemmelser for et administrativt samarbejde, som sikrer de nødvendige forvaltnings- og kontrolgarantier, der er omhandlet i denne aftales artikel 70, stk. 2.
25 Endelig ønsker den forelæggende ret for det tredje oplyst, om artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet er til hinder for en nedsættelse af ydelser i medfør af bopælslandsprincippet. Den forelæggende ret er af den opfattelse, at selv om det udkast til associeringsrådets afgørelse, der er vedlagt som bilag til det forslag, der er nævnt i denne doms præmis 8, endnu ikke er vedtaget, kan artikel 4 i dette udkast tjene som vejledning med hensyn til rækkevidden af artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet, hvilket antyder, at denne bestemmelse opstiller et princip om forbud mod bopælsbestemmelser.
26 På denne baggrund har Centrale Raad van Beroep (appeldomstol i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Skal [...] artikel 68, stk. 4, [i associeringsaftalen EF-Algeriet] fortolkes således, at [denne bestemmelse] finder anvendelse på en i Algeriet bosat person, der er efterladt efter en arbejdstager, og som ønsker at eksportere sin efterladteydelse til Algeriet?
I bekræftende fald[:]
2) Skal [...] artikel 68, stk. 4, [i associeringsaftalen EF-Algeriet] henset til [bestemmelsens] ordlyd, formål og [karakter] fortolkes således, at den har direkte virkning, således at personer, som denne bestemmelse finder anvendelse på, direkte kan gøre den gældende ved medlemsstaternes domstole for at opnå, at hermed stridende nationalretlige bestemmelser ikke finder anvendelse?
I bekræftende fald[:]
3) Skal [...] artikel 68, stk. 4, [i associeringsaftalen EF-Algeriet] fortolkes således, at [denne bestemmelse] er til hinder for anvendelse af bopælslandsprincippet som omhandlet i artikel 17, stk. 3, i ANW […], som fører til en begrænsning af eksport til Algeriet af ydelser til efterladte?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Det andet spørgsmål
27 Med det andet spørgsmål, som skal behandles først, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet skal fortolkes således, at denne bestemmelse har direkte virkning, således at personer, som den finder anvendelse på, direkte kan gøre bestemmelsen gældende ved medlemsstaternes domstole for at opnå, at hermed stridende nationalretlige bestemmelser ikke finder anvendelse.
28 Det fremgår af artikel 68, stk. 4, at arbejdstagere med algerisk statsborgerskab har ret til fri overførsel til Algeriet af pensioner og alders- og efterladtepensioner og ydelser for arbejdsulykker eller erhvervssygdom samt invaliditet som følge af arbejdsulykker eller erhvervssygdom, med undtagelse af særlige ikke-bidragsbetingede ydelser, til de kurser, som anvendes i medfør af den eller de pågældende debitormedlemsstaters lovgivning.
29 Det fremgår desuden af artikel 70 i associeringsaftalen EF-Algeriet, at inden udgangen af det første år efter denne aftales ikrafttræden vedtager associeringsrådet for det første bestemmelser, som kan sikre anvendelsen af principperne i artikel 68, og fastlægger for det andet de nærmere bestemmelser for et administrativt samarbejde til sikring af de forvaltnings- og kontrolmæssige garantier, som er nødvendige for anvendelsen af disse bestemmelser. Selv om Rådet har vedtaget den i denne doms præmis 7 nævnte afgørelse 2010/699, der er bilagt et udkast til associeringsrådets afgørelse om gennemførelse af aftalens artikel 70, er de nævnte bestemmelser, som skulle have været vedtaget af associeringsrådet inden udgangen af det første år efter den 1. september 2005, som er datoen for ikrafttrædelsen af associeringsaftalen mellem EF og Algeriet, endnu ikke blevet vedtaget.
30 Hvad angår den eventuelle direkte virkning af artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet skal det bemærkes, at det følger af Domstolens faste praksis, at en bestemmelse i en aftale indgået af Unionen med et tredjeland må anses for umiddelbart anvendelig, når der af dens ordlyd samt aftalens formål og karakter kan udledes en klar og præcis forpligtelse, hvis opfyldelse og retsvirkninger ikke er betinget af, at der udstedes yderligere retsakter (jf. i denne retning dom af 30.9.1987, Demirel, 12/86, EU:C:1987:400, præmis 14, og af 26.5.2011, Akdas m.fl., C-485/07, EU:C:2011:346, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis).
31 I den foreliggende sag skal det for det første fastslås, at artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet i klare, præcise og ubetingede vendinger indfører en ret til fri overførsel til Algeriet af de i denne bestemmelse omhandlede pensioner og alderspensioner, til de kurser, som anvendes i medfør af den pågældende debitormedlemsstats lovgivning. Ifølge bestemmelsens ordlyd indeholder den således en forpligtelse for medlemsstaterne til at nå et klart og præcist resultat, der består i at give de berørte personer mulighed for at drage fordel af en sådan fri overførsel, dvs. en forpligtelse, hvis opfyldelse og retsvirkninger ikke som sådan er betinget af, at der udstedes yderligere retsakter.
32 På den ene side er denne ret til fri overførsel ganske vist ikke absolut, eftersom de konkrete virkninger heraf i hvert enkelt tilfælde, som det fremgår af artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen mellem EF og Algeriet, afhænger af »de kurser, som anvendes i medfør af den eller de pågældende debitormedlemsstaters lovgivning«. Dette udtryk må dog ikke fortolkes således, at det giver medlemsstaterne mulighed for skønsmæssigt at begrænse anvendelsen af retten til fri overførsel og berøve bestemmelsen sit indhold (jf. analogt dom af 8.5.2003, Deutscher Handballbund, C-438/00, EU:C:2003:255, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).
33 På den anden side er gennemførelsen eller virkningerne af den ret, der er fastsat i denne bestemmelse, ikke betinget af, at der udstedes yderligere retsakter, navnlig ikke af, at associeringsrådet vedtager de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 70, stk. 1, i associeringsaftalen EF-Algeriet (jf. i denne retning kendelse af 13.6.2006, Echouikh, C-336/05, EU:C:2006:394, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis). Den funktion, som associeringsrådet er blevet tillagt ved denne bestemmelse, har således til formål at lette overholdelsen af retten til fri overførsel til Algeriet af de pensioner og efterladtepensioner, der er omhandlet i aftalens artikel 68, stk. 4, men kan ikke betragtes som en forudsætning for en umiddelbar anvendelse af denne ret (jf. analogt dom af 31.1.1991, Kziber, C-18/90, EU:C:1991:36, præmis 19).
34 Hvad for det andet angår formålet med eller karakteren af associeringsaftalen EF-Algeriet har Domstolen allerede fastslået dels, at formålene med denne aftale, således som de fremgår af dens artikel 1, stk. 2, står i direkte forlængelse af de formål, som samarbejdsaftalen EØF-Algeriet er baseret på (jf. analogt kendelse af 13.6.2006, Echouikh, C-336/05, EU:C:2006:394, præmis 40), dels, at formålet med sidstnævnte aftale, der består i at fremme et globalt samarbejde mellem de kontraherende parter, navnlig på arbejdskraftsområdet, bekræfter, at princippet om forbud mod forskelsbehandling i denne aftales artikel 39, stk. 1, efter sin beskaffenhed direkte indgår i fastlæggelsen af den enkelte borgers retsstilling, da den nævnte bestemmelse har direkte virkning (jf. i denne retning dom af 15.1.1998, Babahenini, C-113/97, EU:C:1998:13, præmis 17 og 18 og den deri nævnte retspraksis).
35 Formålene med associeringsaftalen EF-Algeriet, som er udtryk for en vilje til at styrke og uddybe formålene med samarbejdsaftalen EØF-Algeriet, må således så meget desto mere anses for at bekræfte den direkte virkning af retten til fri overførsel til Algeriet af de pensioner og efterladtepensioner, der er omhandlet i artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet (jf. i denne retning dom af 14.12.2006, Gattoussi, C-97/05, EU:C:2006:780, præmis 27).
36 Henset til ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet skal fortolkes således, at denne bestemmelse har direkte virkning, således at personer, som denne bestemmelse finder anvendelse på, direkte kan gøre den gældende ved medlemsstaternes domstole for at opnå, at hermed stridende nationalretlige bestemmelser ikke finder anvendelse.
Det første spørgsmål
37 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet skal fortolkes således, at denne bestemmelse finder anvendelse på en arbejdstagers efterladte, der ønsker at overføre deres efterladteydelse til Algeriet, og som ikke selv er arbejdstagere og er bosiddende i Algeriet.
38 Det skal i denne henseende for det første bemærkes, at artikel 68, stk. 4, udtrykkeligt kun omhandler »[d]isse arbejdstagere«, og at dette udtryk henviser til de »arbejdstagere med algerisk statsborgerskab«, der er nævnt i samme artikels stk. 1. Det må imidlertid konstateres, at i overensstemmelse med ordlyden af stk. 4 omfatter de ydelser, der frit kan overføres til Algeriet, pensioner og efterladtepensioner. Det er pr. definition ikke arbejdstagerne, men deres efterladte, der kan modtage sådanne ydelser. Som generaladvokaten har anført i punkt 44 i forslaget til afgørelse, ville artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet miste sin effektive virkning, hvis disse efterladte udelukkes fra bestemmelsens personelle anvendelsesområde.
39 SVB har i sit skriftlige indlæg påberåbt sig Domstolens praksis vedrørende artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971, L 149, s. 2), hvorefter en arbejdstagers familiemedlemmer kun har afledte rettigheder og ikke selvstændige rettigheder for så vidt angår de bestemmelser i denne forordning, der udelukkende finder anvendelse på arbejdstagere (dom af 30.4.1996, Cabanis-Issarte, C-308/93, EU:C:1996:169, og af 21.2.2006, Hosse, C-286/03, EU:C:2006:125).
40 Det skal imidlertid bemærkes, at Domstolen gentagne gange har fastslået, at en sådan retspraksis ikke kan overføres på en aftale som associeringsaftalen EF-Algeriet (jf. i denne retning dom af 15.1.1998, Babahenini, C-113/97, EU:C:1998:13, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis, og kendelse af 17.4.2007, El Youssfi, C-276/06, EU:C:2007:215, præmis 62 og den deri nævnte retspraksis).
41 For det andet bemærkes, at selv om der ikke er nogen tvivl om, at artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet finder anvendelse, når den efterladte har bopæl i debitormedlemsstaten, ville det, således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 46 og 47 i forslaget til afgørelse, være i strid med den logik, der ligger til grund for selve princippet om fri overførsel af ydelser til Algeriet, at kræve, at modtageren skal have bopæl i debitormedlemsstaten.
42 Følgelig skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet skal fortolkes således, at denne bestemmelse finder anvendelse på en arbejdstagers efterladte, der ønsker at overføre deres efterladteydelse til Algeriet, og som ikke selv er arbejdstagere og er bosiddende i Algeriet.
Det tredje spørgsmål
43 Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at en efterladteydelse nedsættes som følge af, at modtageren af den pågældende ydelse er bosat i Algeriet.
44 For det første fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at den i hovedsagen omhandlede nedsættelse følger af lov om bopælslandsprincippet inden for den sociale sikring, hvorved dette princip blev indført vedrørende bl.a. ydelser til efterladte, der udbetales i henhold til ANW. For det andet har det nævnte princip til formål at sikre, at de ydelser, der er knyttet til den nederlandske mindsteløn, og som udbetales uden for Nederlandene, afspejler forholdet mellem omkostningsniveauet i modtagerens bopælsland og omkostningsniveauet i Nederlandene. Den i hovedsagen omhandlede efterladteydelse udgør netop en del af de ydelser, der er knyttet til den nederlandske mindsteløn, eftersom nettobeløbet i henhold til ANW’s artikel 17, stk. 1, svarer til 70% af denne nettominimumsløn.
45 I denne henseende har SVB i retsmødet anført, at der er tale om en maksimumsprocentsats, idet størrelsen af den ydelse, som hver enkelt efterladte modtager, beregnes i forhold til den pågældendes indkomst. I retsmødet har den nederlandske regering desuden præciseret, at efterladteydelsen er en risikoforsikring, og at det bidragsbeløb, der betales for denne ydelse, er det samme for samtlige forsikrede. SVB har ligeledes påpeget, at mindstelønnen i Nederlandene er tilpasset omkostningsniveauet i denne medlemsstat.
46 Det skal bemærkes, at artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet fastsætter en ret til fri overførsel af de deri omhandlede ydelser til Algeriet »til de kurser, som anvendes i medfør af den eller de pågældende debitormedlemsstaters lovgivning«.
47 Det følger af denne præcisering, at debitormedlemsstaten, således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 57 i forslaget til afgørelse, råder over en skønsmargen med henblik på at fastsætte regler for beregningen af størrelsen af de ydelser, der er omhandlet i denne artikel 68, stk. 4. Mere konkret skal den nævnte præcisering, for så vidt som den fremgår af den bestemmelse i den omhandlede aftale, der vedrører overførsel af disse ydelser til Algeriet, fortolkes således, at den i princippet giver den berørte medlemsstat mulighed for at fastlægge regler, der gør det muligt at tilpasse størrelsen af de nævnte ydelser ved gennemførelsen af overførslen, såsom den i hovedsagen omhandlede regel, der er baseret på bopælslandsprincippet.
48 Sådanne regler skal imidlertid respektere indholdet i retten til fri overførsel af ydelser uden at fratage denne ret dens effektive virkning. (jf. analogt dom af 8.5.2003, Deutscher Handballbund, C-438/00, EU:C:2003:255, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).
49 Det fremgår af de elementer, der karakteriserer den i hovedsagen omhandlede efterladteydelse, og som er beskrevet i denne doms præmis 44 og 45, at størrelsen af denne ydelse fastsættes i forhold til omkostningsniveauet i Nederlandene, og at den pågældende ydelse følgelig har til formål at sikre, at de efterladte har en basisindkomst, der beregnes på grundlag af omkostningsniveauet i denne medlemsstat. Hvad angår overførslen af den nævnte ydelse til Algeriet i henhold til artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet synes den omstændighed, at beløbet tilpasses for at tage hensyn til omkostningsniveauet i dette tredjeland, dermed ikke at kunne gøre retten til fri overførsel indholdsløs, forudsat at den kurs, der anvendes med henblik på denne tilpasning, er baseret på objektive forhold, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
50 Hvad endelig angår den omstændighed, at artikel 4 i udkastet til associeringsrådets afgørelse bl.a. indeholder et forbud mod enhver nedsættelse af en sådan ydelse, der skal udbetales i henhold til en medlemsstats lovgivning, fordi modtageren har bopæl i Algeriet, skal det bemærkes, at dette udkast, som hidtil ikke er blevet vedtaget af associeringsrådet, ikke kan have virkninger svarende til dem, som en tilsvarende bestemmelse – nemlig artikel 6, stk. 1, i associeringsrådets afgørelse nr. 3/80 af 19. september 1980 om anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger på tyrkiske arbejdstagere og deres familiemedlemmer (EFT 1983, C 110, s. 60) – er blevet anset for at have ifølge dom af 26. maj 2011, Akdas m.fl. (C-485/07, EU:C:2011:346).
51 Henset til ovenstående bemærkninger skal det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 68, stk. 4, i associeringsaftalen EF-Algeriet skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en efterladteydelse nedsættes som følge af, at modtageren af den pågældende ydelse er bosat i Algeriet, når denne ydelse har til formål at sikre en basisindkomst, der beregnes på grundlag af omkostningsniveauet i debitormedlemsstaten, og når den således foretagne nedsættelse respekterer indholdet i retten til fri overførsel af en sådan ydelse.
Sagsomkostninger
52 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:
1) Artikel 68, stk. 4, i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side
skal fortolkes således, at
denne bestemmelse har direkte virkning, således at personer, som denne bestemmelse finder anvendelse på, direkte kan gøre den gældende ved medlemsstaternes domstole for at opnå, at hermed stridende nationalretlige bestemmelser ikke finder anvendelse.
2) Artikel 68, stk. 4, i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side
skal fortolkes således, at
denne bestemmelse finder anvendelse på en arbejdstagers efterladte, der ønsker at overføre deres efterladteydelse til Algeriet, og som ikke selv er arbejdstagere og er bosiddende i Algeriet.
3) Artikel 68, stk. 4, i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet på den anden side
skal fortolkes således, at
denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en efterladteydelse nedsættes som følge af, at modtageren af den pågældende ydelse er bosat i Algeriet, når denne ydelse har til formål at sikre en basisindkomst, der beregnes på grundlag af omkostningsniveauet i debitormedlemsstaten, og når den således foretagne nedsættelse respekterer indholdet i retten til fri overførsel af en sådan ydelse.
Underskrifter