Language of document : ECLI:EU:T:2008:419

Sag T-411/06

Sogelma – Societá generale lavori manutenzioni appalti Srl

mod

Agence européenne pour la reconstruction (AER)

»Offentlige bygge- og anlægskontrakter – udbud fra Det Europæiske Genopbygningsagentur – beslutning om at annullere udbuddet og offentliggøre et nyt – annullationssøgsmål – Rettens kompetence – nødvendig forudgående administrativ klage – søgsmålsfrist – mandat – begrundelsespligt – erstatningspåstand«

Sammendrag af dom

1.      Fællesskabsret – principper – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse

2.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – retsakter vedtaget af Det Europæiske Genopbygningsagentur i henhold til beføjelser delegeret fra Kommissionen

(Art. 230 EF; Rådets forordning nr. 2666/2000, art. 1, og nr. 2667/2000, art. 1, 2 og 3)

3.      Retspleje – antagelse til realitetsbehandling

(Rådets forordning nr. 2667/2000, art. 1 og 2, art. 13, stk. 2, og art. 13a, stk. 3)

4.      Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt

(Art. 230, stk. 5, EF)

5.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger

6.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – retsstridighed – skade – årsagsforbindelse

(Art. 288, stk. 2, EF)

7.      Retspleje – foranstaltninger med henblik på bevisoptagelsen – krav om fremlæggelse af dokumenter

1.      Det Europæiske Fællesskab er et retsfællesskab, og der er ved traktaten indført et fuldstændigt retsmiddel- og proceduresystem, hvormed Domstolen skal kunne kontrollere legaliteten af institutionernes retsakter. Traktatens ordning går ud på at give adgang til direkte søgsmål til prøvelse af enhver af institutionerne vedtagen bestemmelse, som er bestemt til at afføde retsvirkninger. Der kan heraf udledes det almindelige princip, at enhver retsakt udstedt af en fællesskabsinstitution, som har til formål at have retsvirkninger i forhold til tredjemand, bør kunne underlægges domstolskontrol.

Det vil således ikke være acceptabelt, at retsakter, som har til formål at have retsvirkninger i forhold til tredjemand, og som vedtages af agenturer, der er oprettet i henhold til afledt ret, som f.eks. Det Europæiske Genopbygningsagentur, ikke kan gøres til genstand for retslig prøvelse.

(jf. præmis 36 og 37)

2.      Annullationen af en udbudsprocedure er en retsakt, som i princippet kan gøres til genstand for et søgsmål i medfør af artikel 230 EF. Der foreligger nemlig en retsakt, der er bebyrdende for tilbudsgiverne, og som ændrer deres retsstilling væsentligt, eftersom den indebærer, at de ikke længere kan få tildelt den kontrakt, for hvilken der var afgivet et bud.

Kommissionen kan inden for rammerne af forordning nr. 2667/2000 om Det Europæiske Genopbygningsagentur (AER), som ændret, i henhold til forordningens artikel 1 og 2 delegere gennemførelsen af EF-bistanden i henhold til artikel 1 i forordning nr. 2666/2000 om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, til Serbien og Montenegro. Ifølge artikel 2, stk. 1, litra c), i forordning nr. 2666/2000 kan Kommissionen pålægge AER at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af programmerne for genopbygning af Serbien og Montenegro, herunder forberedelse og vurdering af udbud og tildeling af ordrer.

De beslutninger, som Kommissionen måtte have truffet, kan ikke miste deres egenskab af anfægtelige retsakter, blot fordi Kommissionen har delegeret beføjelser til AER, idet der ellers opstår et retligt tomrum. Det følger heraf, at de beslutninger, som træffes af AER i forbindelse med fremgangsmåderne ved indgåelse af aftaler, og som har til formål at have retsvirkninger i forhold til tredjemand, udgør retsakter, som kan anfægtes ved Fællesskabets retsinstanser.

(jf. præmis 38-40 og 43)

3.      Sager skal i princippet anlægges mod ophavsmanden til den anfægtede retsakt, dvs. den institution eller fællesskabsinstitution, som har udstedt beslutningen.

Det Europæiske Genopbygningsagentur (AER) er en fællesskabsinstitution, en juridisk person og oprettet ved en forordning med den opgave at gennemføre EF-bistanden til bl.a. Serbien og Montenegro. Med henblik herpå giver artikel 1 og 2 i forordning nr. 2667/2000 om AER, som ændret, udtrykkeligt Kommissionen bemyndigelse til at delegere gennemførelse af denne bistand til AER, herunder forberedelse og vurdering af udbud og tildeling af ordrer. AER har derfor kompetence til – efter at være blevet pålagt dette af Kommissionen – selv at gennemføre EF-bistandsprogrammerne.

Da det er AER, som i henhold til beføjelser delegeret fra Kommissionen i overensstemmelse med forordning nr. 2667/2000 vedtog beslutningen om at annullere udbudsproceduren i henhold til beføjelser delegeret fra Kommissionen i overensstemmelse med forordning nr. 2667/2000, og Kommissionen ikke deltog i beslutningsprocessen, er AER ophavsmand til den anfægtede retsakt. Sagsøgeren kan derfor sagsøge AER ved Retten.

Det følger endvidere af artikel 13, stk. 2, og artikel 13a, stk. 3, i forordningen, at det tilkommer AER at give møde for domstolene i søgsmål angående agenturets erstatningspligt uden for kontraktforhold og de beslutninger, som det har truffet i henhold til artikel 8 i forordning nr. 1049/2001. Under disse omstændigheder kan det ikke antages, at AER i forbindelse med de andre beslutninger, som agenturet har truffet, ikke også skal give møde angående disse.

(jf. præmis 49-53)

4.      Hvis datoen for meddelelsen af en beslutning ikke kan fastslås med sikkerhed, kommer den deraf følgende tvivl sagsøgeren til gode, og hans sag betragtes som indbragt rettidigt, hvis det ikke i lyset af de faktiske omstændigheder forekommer fuldstændigt udelukket, at skrivelsen om underretning af beslutningen er fremkommet så sent, at klagefristen er overholdt. På samme måde kommer tvivlen sagsøgeren til gode, hvis denne ikke angår fastlæggelsen af datoen for meddelelsen, men den dato, på hvilken sagsøgeren fik kendskab til akten. Det påhviler den part, der gør gældende, at en sag er anlagt for sent, at føre bevis for, hvornår den begivenhed, der fik fristen til at løbe, er indtrådt.

Det bemærkes, at afsendelsen af en e-mail ikke garanterer, at adressaten faktisk modtager den. Det kan således forekomme, at en e-mail af tekniske årsager ikke når frem til adressaten. Selv om afsenderen ikke har modtaget nogen besked om »manglende modtagelse«, indebærer dette ikke nødvendigvis, at e-mailen faktisk kom frem til adressaten. Derudover er det selv i det tilfælde, hvor en e-mail faktisk kommer frem til adressaten, muligt, at modtagelsen ikke har fundet sted på datoen for afsendelsen. Hvis afsenderen af en e-mail, som ikke modtager nogen bekræftelse om modtagelsen, ikke reagerer, kan det normalt ikke bevises, at denne e-mail er modtaget, og i givet fald på hvilken dato.

(jf. præmis 75-78)

5.      Det er kun foranstaltninger, som har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgernes interesser gennem en væsentlig ændring af deres retsstilling, der udgør retsakter eller beslutninger, som kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i den i artikel 230 EF omhandlede forstand. En beslutning om at bekendtgøre en udbudsprocedure er i almindelighed ikke bebyrdende, eftersom den kun giver interesserede personer mulighed for at deltage i proceduren og indgive et bud.

(jf. præmis 85 og 86)

6.      En række betingelser skal være opfyldt, for at Fællesskabet kan drages til ansvar uden for kontraktforhold i henhold til artikel 288, stk. 2, EF, nemlig at den adfærd, der foreholdes institutionerne, har været retsstridig, at der foreligger et virkeligt tab, og at der er årsagssammenhæng mellem den påståede adfærd og det påberåbte tab.

For så vidt som disse tre betingelser om ansvar er kumulative, er det forhold, at en af dem ikke er opfyldt, tilstrækkeligt til, at sagsøgte må frifindes.

I denne forbindelse, og hvad angår en beslutning fra Det Europæiske Genopbygningsagentur om at annullere et udbud med hensyn til en offentlig bygge- og anlægskontrakt, kan den blotte omstændighed, at der forløb mere end seks måneder mellem fremsendelsen af den første anmodning om afklaringer til tilbudsgiverne og meddelelsen af beslutningen om annullation af udbudsproceduren, ikke kvalificeres som en retsstridig adfærd fra AER’s side. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke kan foreligge nogen årsagsforbindelse mellem den tid, det tog AER at træffe og meddele beslutningen om annullation af udbudsproceduren, og de udgifter, som blev afholdt af en tilbudsgiver ved udarbejdelsen af buddet.

(jf. præmis 146, 147, 149 og 150)

7.      For at Retten kan tage stilling til, om det af hensyn til sagens fremme er hensigtsmæssigt at træffe bestemmelse om fremlæggelse af visse dokumenter, må den part, som fremsætter begæring herom, ifølge fast retspraksis angive de ønskede dokumenter og over for Retten i det mindste henvise til visse holdepunkter for, at disse dokumenter har betydning for sagens behandling.

En begæring om at fremlægge alle dokumenterne vedrørende en udbudsprocedure svarer til en begæring om at få fremlagt AER’s interne sagsmappe. Fællesskabets retsinstansers gennemgang af en institutions interne akter for at undersøge, hvorvidt dennes beslutning er påvirket af andre overvejelser end dem, der er anført i beslutningens begrundelse, udgør en bevisførelse af usædvanlig karakter. Dette må forudsætte, at omstændighederne ved den omhandlede beslutning giver anledning til alvorlig tvivl om de egentlige bevæggrunde og navnlig til mistanke om, at bevæggrundene er fællesskabsrettens målsætninger uvedkommende og således udtryk for magtfordrejning.

(jf. præmis 152 og 157)