Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Dioikitiko Protodikeio Thessalonikis (Grækenland) den 30. januar 2024 – WI mod Anexartiti Archi Dimosion Esodon
(Sag C-73/24, Keladis II 1 )
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Dioikitiko Protodikeio Thessalonikis
Parter i hovedsagen
Sagsøger: WI
Sagsøgt: Anexartiti Archi Dimosion Esodon
Præjudicielle spørgsmål
1. Såfremt der næres rimelig tvivl om, hvorvidt den angivne toldværdi af de importerede varer svarer til den reelle transaktionsværdi, men det i forbindelse med en efterfølgende kontrol ikke er muligt at fastsætte transaktionsværdien ved anvendelse af metoderne i artikel 30, stk. 2, litra a) og b), (transaktionsværdi af identiske eller lignende varer) i forordning nr. 2913/92 1 og artikel 74, stk. 2, i forordning nr. 952/2013 2 , dels fordi det ikke har været muligt at beslaglægge varerne, og det derfor ikke er muligt at foretage en fysisk kontrol af disse, dels eftersom beskrivelsen af varerne i de dokumenter, der ledsager importangivelsen, er generisk og upræcis, er en administrativ praksis da forenelig med bestemmelserne i artikel 30, stk. 2, litra c), i forordning nr. 2913/92 og artikel 74, stk. 2, litra c), forordning nr. 952/2013, for så vidt som de såkaldte »indgangsværdier«, som er defineret i det automatiske overvågningsprogram (AMT) inden for EU-programmet for bekæmpelse af svig (AFIS), og som er fastsat ved hjælp af statistiske metoder, efter »den [de]duktive metode« i disse bestemmelser anvendes som grundlag for fastsættelsen af varernes markedsværdi?
2. Hvis det første spørgsmål besvares benægtende: Er det tilladt at anvende de ovennævnte »indgangspriser« inden for rammerne af en af de andre metoder, der er beskrevet i artikel 30 og 31 i forordning nr. 2913/92 og artikel 74, stk. 1-3, i forordning nr. 952/2013, navnlig i lyset af dels den rimelige fleksibilitet, der skal kendetegne anvendelsen af »fallback-metoden« i henhold til artikel 31 i forordning nr. 2913/92 og artikel 74, stk. 3, i forordning nr. 952/2013, dels det udtrykkelige forbud mod at fastsætte toldværdien på grundlag af minimumstoldværdier, hvilket forbud er fastsat i den samme »fallback-metode« [artikel 31, stk. 2, litra g), i EF-toldkodeksen og artikel 144, stk. 2, litra f), i forordning 2015/2447 1 ]?
3. Hvis begge ovenstående spørgsmål besvares benægtende: Tillader EU-retten, at det ikke pålægges en importør at betale den unddragne moms til trods for, at det efterfølgende viser sig, at denne (systematisk) har importeret varer til lavere priser end dem, der er fastsat som de kommercielt holdbare minimumspriser, når toldmyndighederne i forbindelse med en efterfølgende kontrol ikke er i stand til at fastsætte toldværdien af de importerede varer ifølge en af de metoder, der er beskrevet i artikel 30 og 31 i forordning nr. 2913/92 og artikel 74, stk. 1-3, i forordning nr. 952/2013, eller er det i så fald tilladt i sidste ende at pålægge afgiften på grundlag af de statistisk fastsatte laveste antagelige priser, således som det allerede er blevet accepteret i forbindelse med, at Kommissionen har tilskrevet en medlemsstat, der ikke har foretaget hensigtsmæssige toldkontroller, ansvar ved tab af egne indtægter (jf. Domstolens dom af 8.3.2022, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, C-213/19, EU:C:2022:167)?
4. Såfremt det andet eller det tredje ovenstående spørgsmål besvares bekræftende: Skal de statistisk fastsatte minimumspriser vedrøre indførsler, der har fundet sted på samme eller næsten samme tidspunkt som de kontrollerede indførsler, og hvad er i så fald den maksimale tilladte tidsperiode mellem de indførsler, der anvendes til at udlede et statistisk resultat, og de kontrollerede indførsler [kan de 90 dage, der er fastsat i artikel 152, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2454/93 1 og artikel 142, stk. 2, i forordning 2015/2447 eksempelvis anvendes analogt]?
5. Hvis mindst et af de første tre spørgsmål vedrørende anvendelsen af »indgangspriser« til fastsættelse af markedsværdierne af importerede varer besvares bekræftende: Såfremt proceduren i artikel 81 i forordning nr. 2913/92 og artikel 177 i forordning nr. 952/2013 er blevet fulgt ved import for at forenkle udarbejdelsen af toldangivelser ved at sammenlægge varernes Taric-koder, er en administrativ praksis, ifølge hvilken toldværdien af alle importerede varer i de enkelte importangivelser beregnes på grundlag af den »indgangspris«, som er fastsat for den pågældende vare, hvis Taric-kode er anført i importangivelsen, da i overensstemmelse med princippet om forbud mod at fastsætte vilkårlige eller fiktive toldværdier, fordi toldmyndigheden i medfør af artikel 222, stk. 1, litra b), i forordning 2015/2447 skal anses for at være bundet til den af importøren foretagne sammenlægning, eller skal værdien af hver vare omvendt fastsættes på grundlag af varens toldposition, selv om koden ikke er anført i importangivelsen, for at undgå risikoen for, at der pålægges vilkårlig told?
____________
1 Den foreliggende sags navn er et fiktivt navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.
1 Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (ΕFT 1992, L 302, s. 1).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9.10.2013 om EU-toldkodeksen (omarbejdning)
(EUT 2013, L 269, s. 1).
1 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24.11.2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2015, L 343, s. 558).
1 Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT 1993, L 253, s. 1).