Sag anlagt den 24. april 2009 - Gem-Year og Jinn-Well Auto-Parts (Zhejiang) mod Rådet
(Sag T-172/09)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Gem-Year Industry Co. Ltd og Jinn-Well Auto-Parts (Zhejiang) Co. Ltd (ved lawyers K. Adamantopoulos og Y. Melin)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgernes påstande
Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina for så vidt, at
Rådet anlagde et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder for at fastslå, at de klagende EF-producenter havde søgsmålskompetence i strid med grundforordningens artikel 5, stk. 1 og 4;
Rådet tilsidesatte grundforordningens artikel 1, stk. 1, 2 og 4, artikel 2, stk. 8, og artikel 5, stk. 2 og 10, ved at indføre antidumpingtold på flere forskellige produkter;
Rådet tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 3 og 4, for så vidt, som Rådet fastslår, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade på grundlag af et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til sagens faktiske omstændigheder;
Rådet afviser urimeligt de kinesiske eksporterende producenters anmodninger om markedsøkonomisk behandling i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), 1. led, andet punktum;
Rådet tilsidesætter artikel 2, stk. 7, litra c), som fortolket i overensstemmelse med WTO-aftalen og afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO, idet Rådet afviste anmodningen om markedsøkonomisk behandling af producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer på baggrund af forholdene i en anden industrisektor;
Rådets vurderinger bygger på ufuldstændige oplysninger i strid med forpligtigelsen til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle forhold i hver enkelt sag i overensstemmelse med de garantier, som fællesskabsretten giver med hensyn til administrative procedurer;
Rådet tilsidesætter artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 5, 6 og 8, artikel 10, stk. 1, artikel 11 og 15 i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel, idet Rådet anvender afvisningen af markedsøkonomisk behandling for at foretage en udligning af subsidier;
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med deres søgsmål har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina
1 på grundlag af følgende:
Sagsøgerne har anført, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn af de faktiske omstændigheder i sagen for at fastslå, at klagerne havde søgsmålskompetence i henhold til grundforordningens
2 artikel 5, stk. 1 og 4, da Rådet angiveligt skulle have taget fejlmargenen i de statistikker, som det anvendte for at beregne den samlede fællesskabsproduktion i betragtning, og skulle have korrigeret tallet i overensstemmelse hermed. Endvidere har sagsøgerne nedlagt påstand om, at den anfægtede forordning tilsidesætter grundforordningens artikel 1, stk. 1, 2 og 4, artikel 2, stk. 8, artikel 5, stk. 2 og 10, i ved at indføre antidumpingtold på flere forskellige produkter, når en antidumpingundersøgelse kun kan omfatte et enkelt produkt. Yderligere gør sagsøgerne gældende, at Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn af sagens faktiske omstændigheder og tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 3 og 4 i, da Rådet i betragtning 161 til den anfægtede forordning konkluderende, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, idet denne konklusion alene er baseret på en negativ indikator for skade, på en selvmodsigende konstatering og på flere spekulative vurderinger.
Sagsøgerne hævder tillige, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), første led, andet punktum, i idet Rådet afviste anmodningen om markedsøkonomisk behandling af kinesiske eksporterende producenter på det grundlag, at deres udgifter til de vigtigste råvarer ikke afspejlede en international, ikke-fordrejet markedspris, mens denne bestemmelse alene kræver, at virksomheder, der anmoder om markedsøkonomisk behandling, viser, at de køber deres vigtigste råvarer til markedspris.
Endvidere er det gjort gældende, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 2, stk. 7, litra c), fortolket i overensstemmelse med WTO-aftalen og afsnit 15 i protokollen om Kinas tiltrædelse af WTO, idet den afviste anmodningen om markedsøkonomisk behandling af producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer på baggrund af forholdene i en anden industrisektor. Sagsøgerne gør desuden gældende, at den anfægtede forordnings vurderinger bygger på ufuldstændige oplysninger i strid med forpligtigelsen til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle forhold i hver enkelt sag i overensstemmelse med de garantier, som fællesskabsretten giver med hensyn til administrative procedurer.
Endelig har sagsøgerne nedlagt påstand om, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 1, stk. 1 og 2, artikel 2 og artikel 3, stk. 1, i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel
3, idet den ikke fastsatte, hvorvidt subsidier opnået i antidumpingundersøgelsesperioden udgør subsidier som defineret i de nævnte artikler; med andre ord at et finansielt bidrag fandt sted, var specifikt, medførte en fordel, og at EF-erhvervsgrenen led skade på grund af det. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen ligeledes aldrig, i medfør af artikel 8 i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel, analyseret den skade eller beregnet den fordel tildelt modtageren som fastsat i nævnte forordnings artikel 5 og 6. Sagsøgerne har i tillæg hertil anført, at Kommissionen ikke fulgte proceduren fastsat i artikel 10, stk. 1, og artikel 11 eller på baggrund af fakta påviste, at der er tale om udligningsberettigede subsidier og skade forvoldt som følge deraf, som det kræves i artikel 15 i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret udførsel, idet den anvender afvisning af markedsøkonomisk behandling med henblik på at foretage en udligning af subsidier.