Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 12. maj 2015 –

Stichting Woonlinie m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-202/10 RENV)

»Statsstøtte – socialt boligbyggeri – støtteordning til fordel for sociale boligselskaber – eksisterende støtte – beslutning, der accepterer tilsagn fra medlemsstaten – søgsmål, der er åbenbart ugrundet«

1.                     Statsstøtte – eksisterende støtte – Kommissionens undersøgelse af støttens forenelighed med det indre marked – tilsagn fra den medlemsstat, som tildeler støtte – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – grænser (Rådets forordning nr. 659/1999, art. 18, art. 19, stk. 1, og art. 26, stk. 1) (jf. præmis 56-59, 73, 82 og 87)

2.                     Statsstøtte – eksisterende støtte – Kommissionens løbende undersøgelse sammen med medlemsstaterne – foranstaltninger, som foreslås medlemsstaterne i forbindelse med nævnte undersøgelse – medlemsstaternes accept – bindende virkning (art. 108, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 19) (jf. præmis 62-65 og 79)

Angående

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 9963 endelig af 15. december 2009 om statsstøtte E 2/2005 og N 642/2009 – Nederlandene – eksisterende støtte og støtte til et særligt projekt med henblik på sociale boligselskaber

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Stichting Woonlinie, Stichting Allee Wonen, Woningstichting Volksbelang, Stichting WoonInvest og Stichting Woonstede bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3) Kongeriget Belgien og Vereniging van Institutionele Beleggers in Vastgoed, Nederland (IVBN), bærer deres egne omkostninger.