Language of document :

Rettens dom af 20. december 2023 – Yanukovych mod Rådet

(Sag T-263/21 og T-257/22) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – indefrysning af midler – liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer – opretholdelse af sagsøgerens navn på listen – uretmæssig tilegnelse af ukrainske statsmidler – artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2014/119/FUSP – artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr. 208/2014 – Rådets forpligtelse til at kontrollere, at afgørelsen fra et tredjelands myndighed er blevet truffet under iagttagelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Oleksandr Viktorovych Yanukovych (Sankt Petersborg, Rusland) (ved SC B. Kennelly)

Sagsøgt: Rådet for Den Europiske Union (i sag T-263/21 ved A. Boggio-Tomasaz, T. Haas og S. Van Overmeire, som befuldmægtigede og i sag T-257/22 ved A. Boggio-Tomasaz og J. Rurarz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sine søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation, i søgsmål T-263/21, af Rådets afgørelse (FUSP) 2021/394 af 4. marts 2021, som ændret ved Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2021, L 77, s.29), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/391 af 4. marts 2021, som gennemfører forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2021, L 77, s.2), og i søgsmål T 257/22, af Rådets afgørelse (FUSP) 2022/376 af 3. marts 2022, som ændret ved afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2022, L 70, s. 7), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/375 af 3. marts 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT 2022, L 70, s. 1), for så vidt som disse retsakter opretholder sagsøgerens navn på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

Konklusion

1)    Sagerne T-263/21 og T-257/22 forenes med henblik på dommen.

2)    Rådets afgørelse (FUSP) 2021/394 af 4. marts 2021, som ændret ved Rådets afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/391 af 4. marts 2021, som gennemfører forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, og Rådets afgørelse (FUSP) 2022/376 af 3. marts 2022, som ændret ved afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/375 af 3. marts 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, annulleres, for så vidt som Oleksandr Viktorovych Yanukovych navn er blevet opretholdt på listen over de personer, enheder og organer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger.

3)    Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

____________

1     EUT C 278 af 12.7.2021.