Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 24. marts 2004 af Vereniging Werkgroep Commerciële Jachthavens Zuidelijke Randmeren m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-117/04)

(Processprog: nederlandsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 24. marts 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Vereniging Werkgroep Commerciële Jachthavens Zuidelijke Randmeren, Zeewolde (Nederlandene), Jachthaven Zijl Zeewolde B.V., Zeewolde (Nederlandene), Maatschappij tot exploitatie van onroerende goederen Wolderwijd II B.V., Zeewolde (Nederlandene), Jachthaven Strand-Horst B.V., Ermelo (Nederlandene), Recreatiegebied Erkemederstrand V.O.F., Zeewolde (Nederlandene), Jachthaven- en Campingbedrijf Nieuwboer B.V., Bunschoten-Spakenburg (Nederlandene) og Jachthaven Naarden B.V., Naarden (Nederlandene), ved T.R. Ottervanger og A.S. Bijleveld, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionens beslutning af 17. december 2003 K(2003)3890 endelig udg. om de af Nederlandene gennemførte støtteforanstaltninger til fordel for ikke-overskudsgivende marinaer i Nederlandene annulleres, og den tildelte støtte kvalificeres som en uretmæssig virksomhedsstøtte.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I den anfægtede beslutning udtaler Kommissionen, at med hensyn til de omhandlede marinaer er der ikke tale om statsstøtte i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 87, stk. 1, EF. Ifølge Kommissionen er der med hensyn til marinaen i Wieringermeer ikke nogen begunstigelse og med hensyn til marinaerne i Enkhuizen og Nijkerk påvirkes samhandelen mellem medlemsstaterne ikke.

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande anført, at Kommissionen ikke har anvendt og fortolket artikel 87, stk. 1, EF korrekt. Sagsøgerne har først og fremmest gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at antage, at statsstøtteforanstaltningen vedrørende marinaerne i Enkhuizen og Nijkerk ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Ifølge sagsøgerne er marinaerne aktive i den internationale turistsektor og har ingen strengt lokal funktion.

Sagsøgerne har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen desuden har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved beregningen af statsstøttebeløbet til marinaen i Nijkerk. Ifølge sagsøgerne har Kommissionen med urette antaget, at den fastsatte værdi var baseret på en ikke-forurenet og velholdt havn.

Ifølge sagsøgerne er der desuden også tale om statsstøtte til marinaen i Wieringermeer.

Endelig har sagsøgerne anført, at begrundelseskravet i artikel 253 EF er blevet tilsidesat.

____________