Language of document :

EU-Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. november 2006 - Balabanis og Le Dour mod Kommissionen

(Sag F-77/05) 1

(Tjenestemænd - forfremmelse - vedtægtens artikel 45 - vedtægtsændring - tidsmæssig anvendelse - forfremmelsesåret 2004 - ikke-opførelse på listen over forfremmelsesværdige tjenestemænd - hensyntagen til prøveperioden ved beregningen af minimumsancienniteten på to år)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Panagiotis Balabanis (Bruxelles, Belgien) og Olivier Le Dour (Bruxelles, Belgien) (ved avocats X. Martin M., S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at opføre sagsøgerne på listen over forfremmelsesværdige tjenestemænd i forfremmelsesåret 2004, samt af afgørelserne om ikke at forfremme dem i samme forfremmelsesår.

Konklusion

Afgørelsen af 14. september 2004, hvorved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber afviste at anse Panagiotis Balabanis og Olivier Le Dour for forfremmelsesværdige i forfremmelsesåret 2004, annulleres.

2)    Afgørelsen af 30. november 2004, hvorved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ikke forfremmede Panagiotis Balabanis og Olivier Le Dour i forfremmelsesåret 2004, annulleres.

3)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 271 af 29.10.2005, s. 20 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-305/05 og henvist til Retten for EU-Personalesager ved kendelse af 15.12.2005).